Gå til hoved-indhold
27. februar 2025 - kl. 15.02

Gå på kursus i Frederikshavn hos lokal underviser

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

- Aftenskole kan noget. Man mødes om en interesse og fordyber sig i et emne – sammen. Når man går en gang om ugen, så kommer man for det første rent faktisk afsted, og dernæst er der den gode oplevelse af, at et kursus udvikler sig fra gang til gang. Og så er det en helt særlig kvalitet at gå til noget i sin egen by hos en lokal underviser, mener forstander Kirsten E. Højrup, FOF Vendsyssel.

I Frederikshavn kan du møde Hans Jørgen Svendsen som underviser på to helt forskellige kurser, som begynder i næste uge.

Han Jørgen Svendsen er af den overbevisning, at det aldrig har været nemmere at være slægtsforsker.

- Og det er for alle. Om du er begynder eller er kommet langt i din slægtsforskning, er holdet her lige noget for dig, siger underviseren.

Med underviser Hans Jørgen Svendsen kan du finde dine rødder og få lavet en flot slægtstavle. Du kommer også godt i gang med at bruge kirkebøger online og lære at bruge folketællinger, rigsarkivet og historiske kort som gode redskaber i din forskning. Information om DNA indgår også som redskab ligesom kendskab til lokale arkiver.

Der er endvidere muighed for at gå til diorama i Frederikshavn.

Ved du, hvad diorama er? Det gjorde vi heller ikke hos FOF. Men det ved Hans Jørgen, så kom trygt med på hans kursus, som er kreativ læring for voksne, forklarer Kirsten E. Højrup.

På kurset laver du dit eget diorama med et emne, som lige er din interesse. 

- Som forslag er vores fælles tema krigshistorie – gerne 2. verdenskrig, så vi kan få et fælles historisk perspektiv. Tag din favoritmodel med og skab en tredimensional fortælling med figurer og landskaber og det hele i din egen boks. I forløbet kommer vi også ned i historien, så vi får det historiske perspektiv med og masser af fakta til at skubbe til kreativiteten, lover Hans Jørgen Svendsen.

Kirsten E. Højrup opfordrer folk til at kigge nærmere på www.fof-vendsyssel.dk og vælge det kursus, som passer perfekt til den enkelte.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...