Gå til hoved-indhold
11. december 2023 - kl. 19.12

Fritidsklubben Solsikken modtager kærkommen donation på 10.000 kroner

  • 1 af 4
  • 2 af 4
  • 3 af 4
  • 4 af 4
Af: Peter Marquard

Fritidsklubben Solsikken på Toftegårdsvej i Frederikshavn, der er et tilbud for børn og unge med fysiske og/eller psykiske handicap, fik mandag eftermiddag besøg af Frimurerlogen Den gyldne Krone til Ankeret. Ordførende Mester Flemming Noer mødte op sammen med to loge-brødre og overrakte en donation på 10.000 kroner.

- Vi er dybt imponerede af det arbejde, Solsikken Frederikshavn udfører for at fremme og imødekomme børn med særlige behov. Vi er overbeviste om, at jeres dedikation og engagement gør en afgørende forskel i vores lokalsamfund, og vi ønsker at bidrage i jeres fortsatte succes. Pengene skal bruges direkte til formål, der kommer de unge til gavn, og beløbet må ikke indgå i den daglige drift, sagde trioen fra Frimurerlogen.

De unge var generte og tavse under overrækkelsen, men da der efterfølgende blev serveret æbleskiver ved et stort fællesbord, blev der vist billeder og fortalt om de mange forskellige aktiviteter, traditioner og fester de unge har deltaget i.

- Vi arbejder dagligt på at skabe en god klub for vores børn og unge, men vi bliver altid glad for at kunne gøre noget ekstra. Gennem årene har det altid vakt jubel, når der er blevet holdt fest. Derfor går en del af pengene nok til underholdning i forbindelse med en fest i løbet af foråret, fortalte Solsikkens leder, Pia Dühring, der understregede, at hun blev både stolt og glad, da hun modtog opkaldet om donationen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...