Gå til hoved-indhold
17. januar 2024 - kl. 11.01

Forårsmesse 2024: Arena Nord har kun få pladser tilbage til udstillerne

  • 1 af 3
    Skolehallen er fyldt til randen med biler og campingvogne.
  • 2 af 3
    Forårsløbet samlede sidste år 253 entusiastiske og morgenfriske motionister til startskuddet på forpladsen ved Arena Nord.
  • 3 af 3
    Arenaen er ved at være fyldt op med en stort udvalg af spændende virksomheder.
Af: Michael Frederiksen

Forårsmessen i Frederikshavn vender tilbage med spændende tiltag, nyheder og gengangere. Lørdag 2. marts og søndag 3. marts fyldes Arena Nords 15.000 kvadratmeter med et sandt forårsmekka med sjove aktiviteter for alle aldre, en masse spændende udstillere og som altid en stor biludstilling i Hal B.

Arena Nord forventer igen over 10.000 gæster til Nordjyllands største forårsmesse.

En af årets nyheder er en skattejagt for børn. Tag børnene med på en spændende skattejagt rundt i hele messens område, hvor de skal finde forskellige dyr. Præmier venter ved målstregen til de energifyldte skattejægere.

Forårsløbet samlede sidste år 253 entusiastiske og morgenfriske motionister til startskuddet på forpladsen ved Arena Nord. Uanset om du foretrækker at gå, løbe eller cykle er forårsløbet en oplagt mulighed for motion og fællesskab. Tilmeld dig her.

Arena Nord gentager succesen med den attraktive fiskebuffet på første sal, men med nogle spændende ændringer. Udover lækre fiskeretter tilbyder køkkenchefen nu også andre delikate retter for dem, der måske ikke er de største fiskespisere.

Der er igen i år kagekonkurrence. Læs mere om den her.

De første 40 deltagende virksomheder er allerede præsenteret, og flere annonceres løbende frem mod messen. Skolehallen er fyldt til randen med biler og campingvogne.

Arenaen er ved at være fyldt op med en stort udvalg af spændende virksomheder, der tilbyder produkter og services til foråret. Der er tæt på udsolgt, men det er stadig muligt at byde sig til som udstiller.

Foyeren er ligeledes tætpakket med spændende udstillere.

- Det bobler af energi blandt vores personale og mange udstillere for at afvikle endnu en succesfuld forårsmesse i år. Forårsløbet var en stor succes sidste år, og vi håber, at vi med vores nye tiltag og mange spændende udstillere kan sprede den gode forårsstemning i lokalområdet, udtaler Per Malmberg, direktør for Arena Nord.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...