Gå til hoved-indhold
14. juli 2023 - kl. 16.07

Filippinsk hold vinder fire finaler i Cup No.1 - og guld til FfI og IF Skjold Sæby

  • 2 af 2
Af: Michael Frederiksen

Makati Football Club fra Filippinerne triumferede fredag med fire sejre i fire finaler i Cup No.1 i Frederikshavn. Finalerne fortsætter i morgen på DRINX Arena. To lokale hold strøg også til tops fredag. FfI's drenge vandt U13-finalen, mens IF Skjold Sæbys drenge vandt guld i U12.

DRENGE:
U10 (8):
Finalen var et rent tysk anliggende mellem Bremerhaven 1 og 2, som førstnævnte vandt med 6-2. SEIF og FfI tabte i semifinalerne henholdsvis 0-5 og 1-4.

U11 (8):
Makati Football Club fra Filippinerne strøg til tops med 3-0-sejr over Hobro IK, som nedlagde protest. Resultatet stod dog ved magt. FfI og Bremerhaven tabte i semifinalerne.

U12 (8):
Lokalopgør i finalen mellem IF Skjold Sæby og FfI, der for et år siden vandt U11-rækken. Denne gang måtte FfI nøjes med sølv. IF Skjold Sæby vandt 3-0. Kambo IL og Ferkingstad IL, begge fra Norge, tabte i semifinalerne.

U13 (8):
En særdeles spændende finale blev afgjort efter en straffesparkskonkurrence, hvor det ikke var nok med fem spark til hvert hold. Makati Football Club fra Filippinerne vandt 6-5 over Escuela La Academia fra Guatemala, der ellers var ubesejret inden finalen.

U13:
Værterne fra FfI vandt i finalen på straffespark over Ålgård FK. 6-5 viste måltavlen, da spændingen blev udløst.

U14:
Finalen var et San Francisco-lokalopgør mellem Marin FC og SF Deltas. Sidstnævnte sejrede efter straffesparkskonkurrence. SF Deltas vandt i semifinalerne over FfI, mens Marin FC besejrede CEF 18 Tucuman fra Argentina.

PIGER:
U13 (8)
Makati Football Club vandt i finalen med 5-1 over Nord SK fra Norge. Dermed blev det alle gode gange tre for filippinerne med tre finalesejre fredag.

U14:
Finalefesten fortsatte på DRINX Arena, hvor Makati Football Club fra Filippinerne snuppede sin fjerde finalesejr ud af fire. Makati besejrede San Francisco Seals med 3-0.

U15:
Marin FC fra San Francisco rejser aldrig videre til Gothia Cup i Göteborg uden guldmedaljer. Heller ikke i år. Amerikanerne vandt i finalen med 2-1 over Ekholt BK fra Norge, som i semifinalerne besejrede FfI.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...