FfI Brydning modtager 20.000 kroner fra Spar Nord Fonden
Smilene var mandag ekstra store i Atletcentret i Frederikshavn. Ikke nok med, at som hallen - alle andre mandage - var fyldt med glade brydere i alle aldre. FfI Brydning fik også besøg af Jens Jørgen Calundan, Morten Kock og Ditte Bang Frandsen fra Spar Nord Fonden.
De dukkede ikke op for at prøve kræver med de dygtige brydere, men de kom for at overrække FBI brydning 20.000 kroner.
- Det er penge, som skal støtte vores fastholdelse og udvikling af trænere og derigennem udvikling af vores brydere, både piger og drenge, som alle fortjener den bedste træning, udtaler næstformand Charlotte Thaarup.
FfI har flere dygtige trænere, som er flyttet til Aalborg for at studere, men pengene fra Spar Nord Fonden medvirker til, at klubben fortsat kan have trænerne tilknyttet klubben.
- Pengene skal også bruges på trænerkurser og udvikling af nye og kommende trænere. Vi er meget taknemmelige og glæder os til at forsætte arbejdet med vores skønne børn og unge. Stor tak til Spar Nord og tak for besøget, siger Charlotte Thaarup.