Gå til hoved-indhold
16. juli 2024 - kl. 14.07

Endte på ottendeplads i konkurrence med 77 par i Tyskland

  • 1 af 1
    Det gamle rådhus i Wuppertal danner den smukkeste ramme om turneringen i Tyskland.
Af: Michael Frederiksen

Danseparret Gitte og Henrik Strøm fra Frederikshavn opnåede en flot ottendeplads i den store og traditionsrige turnering World Open i Wuppertal i Tyskland.

Mange par i alle kategorier deltager i konkurrencen i de smukke rammer på byens gamle rådhus.

I Gitte og Henrik Strøms række var der 77 par. Deres placering som nr. 25 på verdensranglisten gjorde dog, at de første trådte ind i turneringen i Tyskland,  da feltet var reduceret til 48 par.

- Vi fik tre runder og sluttede som nr. otte, hvilket var mere end tilfredsstillende, siger Henrik Strøm.

Det frederikshavnske dansepar holder ikke sommerferie. De fortsætter træningen på Privatskolen i Frederikshavn, idet de 26. juli deltager i WDSF Open (VM) i Wien, hvor 230 par har tilmeldt sig.

- Det bliver meget spændende, men med Wuppertal i bagagen har vi et super mindset, mener Gitte Strøm.

133 par er tilmeldt Senior IV, hvor Gitte og Henrik Strøm deltager. 

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...