Gå til hoved-indhold
14. oktober 2024 - kl. 00.10

Almina Nikontovic klar til at genoptage byrådsarbejdet

  • 1 af 1
    Almina Nikontovic (A) vender tilbage til Frederikshavn Byråd efter fem måneders sygeorlov.
Af: Michael Frederiksen

Almina Nikontovic (A) har oplyst, at hun er rask og genindtræder i byrådet. Det sker på det ekstraordinære byrådsmøde mandag 21. oktober, hvor Karsten Thomsen ventes at blive valgt som ny borgmester i stedet for Birgit S. Hansen, der har fået nyt job i KL og derfor stopper som borgmester.

Almina Nikontovic, Frederikshavn, fik på byrådsmødet 28. august 2024 forlænget sin orlov fra byrådet indtil 1. december, men hun er nu klar til at genoptage sit arbejde i byrådet. Hun har haft sygeorlov siden 15. maj 2024.

Bent H. Pedersen (A), Strandby, der har afløst Almina Nikontovic, kan dog fortsætte i byrådet, idet han på byrådsmødet næste mandag udpeges som stedfortræder for Birgit S. Hansen.

Havde Almina Nikontovic ikke vendt tilbage fra sin sygeorlov, var den ledige plads blevet overtaget af Helle Mortensen, Sæby.

Birgit S. Hansen er p.t. på efterårsferie. Hun vender tilbage på borgmesterkontoret mandag 21. oktober, men det bliver for en kort bemærkning. Om aftenen er der ekstraordinært byrådsmøde, hvor hun overdrager nøglerne til sin afløser, som bliver Karsten Thomsen, med mindre mindst fire socialdemokrater bryder partidisciplinen.

Birgit S. Hansen er udpeget til følgende hverv:
Bevillingsnævnet
Bestyrelsen for Frederikshavn Handelsskole
Bestyrelse til Ejendomsselskabet Møllehuset A/S
Bestyrelse for Frederikshavn Gymnasium 
Kommunernes Landsforenings delegeretmøde

Borgmesteren er født medlem i følgende udvalg:
Økonomiudvalget
Verdensmålsudvalget
Valgbestyrelsen vedrørende Europa-Parlamentsvalg
Valgbestyrelsen vedrørende Folketingsvalg
Valgbestyrelsen vedrørende kommunale valg

Administrationen indstiller, at den kommende borgmester udpeges til: 
Bestyrelsen for Frederikshavn Handelsskole, 
Bestyrelse til Ejendomsselskabet Møllehuset A/S,  
Bestyrelse for Frederikshavn Gymnasium

Og der udpeges et medlem til Kommunernes Landsforenings delegeretmøde.

Hvis Karsten Thomsen vælges som formand for byrådet (borgmester), skal der udpeges nye medlemmer til til følgende udvalg:
Økonomiudvalget
Teknisk Udvalg (formand)
Børne- og Ungdomsudvalget
Bevillingsnævnet
Valgbestyrelsen vedrørende Europa-Parlamentsvalg
Valgbestyrelsen vedrørende Folketingsvalg
Valgbestyrelsen vedrørende kommunale valg

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...