Årets sidste danseevent i Sportscenter Nord finder sted 2. juledag
2. juledag skal der danses i Sportscenter Nord i Frederikshavn. Det skal der i selskab med Naja Klærke Lindberg og Tanja Jensen.
Naja Klærke Lindberg - skaberen bag Silent Dance og ejeren af Nmowe - underviser dagligt omkring 20-30 danseglade på sine hold i Københavns-området. Derudover underviser hun på Club La Santa.
- Hun træner ude hele året uanset vejr, og hver gang er en oplevelse. Mens der danses, underholder hun deltagerne, og festen kører bare.
Hun er en oplevelse, siger daglig leder Susanne Christansen, Sportscenter Nord.
Sammen med centerets Silent Dance-instruktør Tanja Jensen giver hun to timers total fed dansefest 2. juledag fra kl. 10.00-12.00. Er man ikke medlem af centret, kan der købes adgang i form af et gavekort til 50 kroner, som allerede nu kan købes i centeret.
Gavekortet er også en perfekt lille ekstra venindegave, mandelgave, værtindegave, advendtsgave med mere, mener Susanne Christiansen.
Silent Dance er dans med headset. Musik og instruktør høres i headset. Det er en helt speciel oplevelse, som man ikke kan beskrive. Det er bare som om, at lige så snart man har headsettet på, så begynder man at stå og danse.
Og det fedeste ved Silent Dance er, at det er så uperfekt. Vi skal bare have en fest. Så om du går til højre, når andre går til venstre, er fuldstændig lige meget. Der skal bare danses, grines og svedes. Kom og find ud af, om det er Silent Dance, du skal gå til i det nye år, siger Susanne Christensen.