Gå til hoved-indhold
09. juli 2024 - kl. 00.07

Årets mest internationale begivenhed åbnede i strålende solskin

  • 1 af 4
    Der er otte hold med fra Bjerkreim i Norge. Foto: Michael Madsen, Octomedia
  • 2 af 4
    Åbningen af Cup No.1 er årets mest besøgte dag på Frederikshavn Stadion. Foto: Michael Madsen, Octomedia
  • 3 af 4
    86 hold fra Norge deltager i Cup No.1 2024. Foto: Michael Madsen, Octomedia
  • 4 af 4
    Årets turnering har deltagelse af syv polske hold. Foto: Michael Madsen, Octomedia
Af: Michael Frederiksen

Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel, da FfI Fodbolds internationale ungdomsturnering, Cup No.1, mandag aften åbnede på Frederikshavn Stadion (DRINX Arena).

Med tanke på vejret den seneste tid var FfI dermed i høj grad tilsmilet af heldet, og især stadioninspektør Ronni Kirkelund Jensen glædede sig over vejret.

Han har sammen med blandt andre Nicklas Nielsen Borgbjerggaard, groundsman hos Park & Vej i Frederikshavn Kommune, knoklet med at få banerne til at stå knivskarpt til årets turnering. De har grund til at være stolte. 

Det er mange år siden, at Frederikshavn Stadion har præsenteret sig så flot, som tilfældet var i aftes. Også på Fodboldvej meldes de 14 baner i topform.

- Jeg er dog bekymrert for den regn, som de lover på onsdag, siger Ronni Kirkelund Jensen.

Dermed afslører han også, at årets største udfordring, hvad banerne angår, er fugtighed.

Som altid var det en festlig fornøjelse at følge holdene fra de 17 nationer komme ind på Frederikshavn Stadion. Alle skulle en tur op på podiet, hvor der blev fotograferet livet løs.

Cup No.1 er årets utvivlsomt mest internationale begivenhed i Frederikshavn Kommune. Med afbud i sidste øjeblik fra Algeriet og Pakistan er der 182 hold fra følgende 17 nationer:

Indien
Nigeria
Guatemala
Argentina
Brasilien
De Forenede Arabiske Emirater (Dubai)
Canada
USA
Mexico
Frankrig
Skotland
Polen
Tyskland
Finland
Sverige
Norge
Danmark

Tirsdag morgen begynder kampene på Fodboldvej. Når de indledende kampe er spillet, gælder det A- og B-slutspillet, hvorefter der spilles finaler fredag og lørdag.

Alle er velkomne på Fodboldvej hele ugen fredag og lørdag på Frederikshavn Stadion.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...