Gå til hoved-indhold
11. maj 2024 - kl. 17.05

717 skoleelever deltager i Skole-OL på Sæby Atletikstadion

  • 1 af 2
  • 2 af 2
Af: Michael Frederiksen

717 elever fra Frederikshavn Kommunes 4. til 7. klasser vil på tirsdag og onsdag konkurrere om at komme til landsfinalen i Aarhus. Det er de ikke ene om, da cirka 50.000 elever i hele Danmark gør det samme.

Dagen begynder med fælles indmarch kl. 9.00 fra følgende skoler:

Sæby Syd
Sæby Privatskole
Hørby-Dybvad
Ravnshøj
Torslev
Frydenstrand
Nordstjernen
Sæbygaardskolen

Derefter bliver der budt velkommen af byrådspolitikerne Birgit S Hansen (tirsdag) og Christina Lykke (onsdag).

Opvarmere er Amalie og Cecilia fra SIK 80.

Dommerne ved øvelserne er elever fra 8.d på Sæbygaardskolen samt medlemmer af SIK 80.

Inden første øvelse går i gang, vil alle eleverne løbe efter Tobias Andersen og Niels Meng fra SIK 80, som løber med en ægte OL-fakkel fra Beijing.

I cafeteriet står Hanne Nielsen, Finn og Lissy Pedersen og Helle Mogensbæk og sørger for, at eleverne ikke går sukkerkolde.

Frede Jensen og Anders Mølhave har IT-ansvaret. Mads Krogh og udvalget har gjort Atletikstadion klar til de to dage.

- Vi mangler bare at bede om godt vejr, men vi kan se, at vejrudsigten begge dage lover masser af sol. Alle er velkomne til at følge elevernes konkurrencer på Sæby Atletikstadion ved Klostervænget, fortæller Gunnar Møller Nielsen, SIK 80.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...