Gå til hoved-indhold
11. december 2023 - kl. 11.12

20 grader i december: Tre piger fra handelsskolen fire uger i Barcelona

  • 1 af 5
    Her ses de tre piger på bjerget Tibidabo.
  • 2 af 5
    Pigerne overværede Champions League-kampen i fodbold mellem FC Barcelona og FC Porto.
  • 3 af 5
    La Sagrada Familia.
  • 4 af 5
    Parc de la Ciutadella.
  • 5 af 5
    Plaza Catalunya.
Af: Michael Frederiksen

Tre 2. års elever fra HHX på Frederikshavn Handelsskole har en uge tilbage af et fire ugers Erasmus+ ophold i Barcelona, hvor de går i skole og er i praktik.

Nathalie Svenninggaard, Camilla Lundsgaard Pedersen og Lærke Michaelsen fra HH2E er i øjeblikket på et fire ugers Erasmus+ ophold i Spanien. Her går de i skole og er i praktik – og kan nyde temperaturer på op til 20 grader.

Nathalie og Lærke går i skole og er i praktik på Institut Marianao, der ligger uden for Barcelona. Det er en skole, der fokuserer på forskellige linjer, men pigerne går i Businessklassen.

- Vi har for eksempel timer i administration, marketing og finansiering. Tit arbejder vi med fremlæggelser, som vi skal fremlægge foran hele klassen. En fremlæggelse handlede om marketing, der nedgør kvinder. Vi arbejdede med gamle reklamer, som var negativt ladet mod kvinder. Opgaven fremlagde vi på engelsk. Derudover forbereder vi en præsentation om de seværdigheder, vi besøger i Barcelona; denne præsentation skal fremlægges på spansk. Vi hjælper desuden til på nogle engelskhold.

Camilla er i praktik i virksomheden Telnet Group alle fire uger.

- Telnet Group er ved at gøre klar til lanceringen af deres nye bilsimulator. Her arbejder jeg med at undersøge konkurrenter på det spanske marked for bilsimulatorer samt forskellige udregninger, blandt andet forventet antal kunder til at prøve simulatoren, samt hvilket overskud de kan forvente at skabe ud fra udstillingen i et shopping center.

I alt ni elever har i dette halvår været på fire ugers Erasmus+ ophold i Waidhofen an der Thaya i Østrig, Marseille i Frankrig og nu Barcelona i Spanien. Det er en mulighed, som eleverne på HHX har på andet og tredje år.

- Vi giver denne unikke mulighed til elever, der har lyst til og mod på at være alene uden lærere eller forældre i et fremmed land i en længere periode. Ofte er eleverne dog afsted flere sammen. Eleverne lærer at stå på egne ben, bruge deres sprogkundskaber og får et nærmere kendskab til skolegangen og arbejdskulturen i et andet europæisk land. Vi oplever, at eleverne kommer hjem med ønsket om snart at komme afsted igen, og set i et karriereperspektiv er det overordentligt positivt. Så længe, at de unge returnerer til Nordjylland for at gøre brug af deres viden, siger Lene Porsborg, lektor og international koordinator.

Denne weekend har på grund af helligdage været en forlænget weekend i Spanien. Pigerne har derfor haft nogle dage fri og er taget til Frankrig. Her har de set store dele af byen Montpellier.

- Byen er rigtig smuk med bygninger, der fortæller historier fra fortiden. Byen er pyntet med julepynt. Vi har også været på julemarkeder. En af de mest populærere aktiviteter i Montpellier, som vi også har besøgt, er Planet Ocean, der er et kæmpe akvarium.

Pigerne har fortsat en uge i Spanien og de varmere temperaturer, inden de vender hjem.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...