Gå til hoved-indhold
112
31. juli 2023 - kl. 10.07

Vold på Læsø: Gæst brækkede næsen i Stalden på Hotel Carlsen

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Den assisterende landbetjent på Læsø har i weekenden foretaget flere anholdelser. i Stalden på Carlsens Hotel blev to mænd udsat for vold. Den ene brækkede næsen.

Landbetjenten på Læsø har ferie i øjeblikket, men der er naturligvis sendt en assisterende betjent ud på Kattegatøen, og han blev søndag kl. 3.40 kaldt til Stalden på Carlsens Hotel.

To gæster fra Skibby på Sjælland og Gandrup var kommet til skade. Den ene havde brækket næsen. Der var tale om to mænd på 46 og 48 år.

Politiet har i den forbindelse sigtet en 20-årig mand fra Frederikshavn/Sæby-området.

Vi bliver på Læsø. Fredag kl. 19.15 blev der anholdt en spritbilist i Byrum. Det var en 27-årig mand fra Læsø, som havde drukket for meget til at køre bil.

Søndag kl. 18.15 blev der stoppet en 56-årig mand, som kørte spritkørsel på sin knallert. Det var også en lokal mand.

I Frederikshavn er en 25-årig mand fra Frederikshavn sigtet for narkokørsel. Han blev anholdt søndag kl. 18.52 ved Frederikshavn Bibliotek på Parallelvej. En test viste, at han havde indtaget kokain.

Fredag morgen var der brand i et køkken i et hus på Milrimvej i Jerup. Branden opstod i skabet under vasken. Der skete sod- og røgskader i køkkenet.

- Vi skal nu i gang med at undersøge de nærmere omstændigheder, siger politikommissær Michael Karstenskov, leder af Sagscenter Frederikshavn.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...