Vausen og følsom - et velfortjent mojn til Rikke
- Se flere fotos under artiklen.
Det var dejligt tirsdag i en af Maskinhallens populære eftermiddagskoncerter at se, at der stort set var udsolgt.
Denne gang kunne man opleve Rikke Thomsen, der med baggrund i det sønderjyske - men også med en studentertid på Dronninglund Gymnasium - har lykkedes med at lave popmusik på dialekt.
Det store radiogennembrud skete med sangen "Vausen", der pudsigt nok blev introduceret som "vistnok en sang om en hund" af DR-speakeren. Men sangen er i virkeligheden en smuk og følsom sang om, hvorvidt "det gør mere ondt at blive gammel uden mig end at blive voksen (vausen) uden dig".
Selvom der i sagens natur ikke er et kæmpe sangkatalog at tage af – en ep, et album og nogle singler er det blevet til – så fik Rikke Thomsen demonstreret, at hun er en ganske god og underholdende historiefortæller – både i sangene og i snakken mellem numrene.
Det er virkelig udkantsdanmark, der eftertrykkeligt bliver sat på landkortet med sange blandt andet om forskellen mellem København og Sønderjylland i "Åltins koldt i København", om barndommens gade "Ballebrovej 2", om hvor svært det er for os jyder at få sat ord på følelser "Hunge hjerte" (inspireret af Springsteens "Hungry Heart") og "Do æ det beest æ ve".
Mens der på albummet er elektrisk forstærkning på en del numre, stod Rikke alene med sine guitarer (og et elpiano) på scenen. Det gav faktisk en langt mere intim og nærværende stemning, og da hun er en særdeles dygtig guitarist, følte man på intet tidspunkt, at der manglede noget. Lyden var da også helt i top.
Efter en time var det desværre slut, men vi fik heldigvis et par ekstranumre "Mojn når vi komme – mojn når vi gæ", hvor publikum kunne få lejlighed til at synge med på det mest kendte sønderjyske udtryk.
Til trods for at sikkert mange var hægtet af det sønderjyske sprog i sangene, så blev Rikke behørigt og velfortjent applauderet efter koncerten. Mojn.
