Gå til hoved-indhold
22. december 2023 - kl. 00.12

Uddelte 96 gaver til lokale børn, som har brug for en ekstra håndsrækning

  • 1 af 1
Af: Peter Marquard

I går uddelte Gestus Nord og FREDERIK 96 gaver til lokale børn fra familier, som har brug for en ekstra håndsrækning – særligt her i juletiden. Der var lokale gaver til en værdi på over 24.000 kroner.

Ønsketræet har siden 18 november stået hos Jeppe Tolstrup i Kop & Kande Frederikshavn, hvor der har været mulighed for som borger eller erhvervsdrivende at hente et eller flere hjerter med forskellige juleønsker og returnere hjertet med en gave til mellem 2-300 kroner.

I fredags var der 25 hjerter tilbage, men en ekstra indsats fra lokale ildsjæle gjorde, at alle hjerter blev hentet og returneret med lokale gaver til lokale familier.

Sofia & Kris Pedersen i Palads Teatret bød på en gratis filmoplevelse for familierne - en ægte juleklassiker "Far til Fire i byen" med sangen "Til julebal i nisseland", og Gestus Nord gav popcorn samt sodavand til filmoplevelsen. Santa Julle kiggede også forbi, hvor han hjalp med uddeling af gaver og slikkepinde formet som nissetandbørster.

- Vi er taknemmelige for borgernes opbakning til Ønsketræet og sætter stor pris på samarbejdet med Gestus Nord, således at 96 børn fik en flot og velfortjent julegave i år, siger handelschef Dan Kobberup.

FREDERIK sender en særlig tak til:

Byens borgere
Kop & Kande Frederikshavn
Palads Teatret
Spar Nord
Nyt Syn
KidsCoolshop
Nordjyske Bank
Julemanden Santa Julle
Gestus Nord

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...