Gå til hoved-indhold
112
10. september 2024 - kl. 09.09

To tyverier i Ålbæk: Stjal kabelskrot fra Tenax Sild og genbrugspladsen

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Der var i weekenden to sager med tyveri af kabelskrot i Ålbæk. Det gik ud over Tenax Sild på Industrivej Nord og genbrugspladsen på Industrivej. Der er tale om to adresser tæt på hinanden.

Tenax Sild havde indbrud i perioden fra fredag kl. 16.00 til mandag kl. 6.00.

Tyvene brød en låge op for at komme ind på pladsen, hvorfra der er stjålet cirka 700 kilo kobber til en anslået værdi af 14.000 kroner.

På genbrugspladsen slog gerningsmændene til i perioden fra lørdag kl. 15.00 til mandag kl. 10.00.

De klippede hul i hegnet for at komme ind, og de havde endvidere en stige med, som de brugte til at afmontere et overvågningskamera.

Der er stjålet bilbatterier og kabler, som var lagt til side, fordi de havde en værdi.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...