Stor milliongevinst på lottokupon købt i Frederikshavn
En tur i Føtex i Frederikshavn viste sig at blive millioner værd.
Det er de færreste, der oplever held ved at købe en lottokupon.
Men de fleste køber en alligevel i håbet om, at man bliver den, der vinder den helt store gevinst.
Og nu er en lottokupon købt i Føtex i Frederikshavn blevet den, alle drømmer om. Den gav nemlig en gevinst på ikke mindre end 16 millioner kroner.
Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.
Det er den største gevinst siden 24. august 2024, hvor Danske Spil udbetalte 24 millioner.
- Det er en fornøjelse at dele gevinster ud til glade danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst – eller mange - i vores lotterier. Også selvom det sker hver evig eneste uge, siger Malene Mølgaard, administrerende direktør i Danske Lotteri Spil, der står bag Lotto.
Danske Spil har endnu ikke snakket med vinderne, så hvis du en lottokupon købt i Føtex derhjemme, så kan der være god grund til liiiige at tjekke tallene.