Gå til hoved-indhold
22. januar 2020 - kl. 12.01

Staten sætter tidligere skovarbejderbolig til salg

  • 1 af 2
    FOTO: Esoft A/S
  • 2 af 2
    Boligen på Læsø koster 925.000 kroner. Foto: Esoft A/S
Af: Kanal Frederikshavn

Freja ejendomme sætter 10 statslige ejendomme til salg, blandt andet på Læsø.

Freja ejendomme har netop sat 22 nye ejendomme fra staten til salg. Vanen tro er der tale om vidt forskellige typer af ejendomme spredt over hele landet.

Der er således tale om otte ejendomme i Jylland, 11 på Sjælland, og en på henholdsvis Fyn, Læsø og Samsø. Ejendommene kommer denne gang fra Naturstyrelsen, Forsvaret, Bygningsstyrelsen, Landbrugsstyrelsen, Udlændingestyrelsen og Vejdirektoratet.

På Himmerigvejen 3 på Læsø finder man "Klitten" - en tidligere skovarbejderbolig beliggende i åbent landskab med spredte træer og buske.

Ejendommen er opført i 1920, traditionelt indrettet med ældre aptering, dog er køkken og badeværelse af nyere standard. I tilslutning til boligen på 130 kvadratmeter er der også et mindre udhus, som oprindeligt er opført som stald. Der hører 2,6 hektar grund til boligen.

- Vi er utrolig glade for at kunne sætte 22 nye ejendomme fra staten til salg. Vi kommer, sædvanen tro, godt rundt i landet, og mange af ejendommene ligger ude i mindre byer, og med et salg af disse ejendomme, kan vi hjælpe med til igen at skabe liv i de tomme bygninger, udtaler Per Kondrup, salgschef i Freja ejendomme.

Læs mere om boligen på Læsø her.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...