Gå til hoved-indhold
17. november 2023 - kl. 01.11

Sportshallens ældste padelbaner udskiftes - to nye baner åbner om 10 dage

  • 1 af 2
  • 2 af 2
Af: Peter Marquard

Gravearbejdet er i gang, og snart kan Sportshallen på Suderbovej i Frederikshavn præsentere nye padelbaner. Både double- og singlebane forventes klar til brug fra 27. november.

- Vores baner i den gamle hal trængte til en fornyelse, og der bliver arbejdet på livet løs. Græsset er pillet af, og vi er i gang med at fjerne den grusbund, der udgør underlaget i dag. Derefter skal der støbes et betondæk som nyt underlag, inden der kommer nyt krølgræs på banerne samt en gummimembran under kunstgræsset. Gummimembranen monteres for at gøre banen blødere og mindske skader på spillerne. Samtidig kommer der nyt lys over singlebanen. Arbejdet tager et par uger, og derfor er disse baner lukket i uge 46 og 47, men de øvrige baner kan selvfølgelig stadig bookes, fortæller Bo Jensen fra Sportshallen.

Frederikshavnerne har ifølge Bo Jensen taget den hurtigt voksende sport til sig, og der er godt gang i Sportshallen, hvor også Sportshallens egne turneringer og Americano er velbesøgte, og derfor er der kræset lidt ekstra om det nye underlag.

- Indenfor padel er der ingen normer for, hvordan underlaget skal være. I for eksempel fodbold er der nogle klare retningslinjer fra FIFA om, hvordan kvaliteten skal være på kunstgræsbaner, mens padel er mere ureguleret. Dog har man i Holland sat nogle standarder for, hvordan græs og underlag skal være for at sikre en vis kvalitet på banerne, og det er disse standarder, som vi arbejder ud fra i forbindelse med etableringen af de nye baner, siger Bo Jensen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...