Gå til hoved-indhold
07. juni 2024 - kl. 19.06

Senhjerneskadecenter Nord søger frivillige til at cykle med beboerne

  • 1 af 2
  • 2 af 2
Af: Peter Marquard

Fredag afviklede pårørendegruppen på Senhjerneskadecenter Nord på Anholtvej i Frederikshavn et event, der skulle sætte fokus på, at stedet mangler frivillige, der kan være med til at give stedets beboere nogle oplevelser og indhold i tilværelsen. Blandt andet blev stedets nye ladcykler præsenteret, hvor der søges frivillige til at cykle med beboerne.

- Senhjerneskadecenter Nord (SCN) har via fonde skaffet midler til at anskaffe sig nogle ladcykler, så beboerne også kan komme ud i byen for at se sig omkring og mærke den vinden i håret og den friske luft, så de kan få deres sanser stimuleret. Beboerne på SCN er mennesker, der har levet et almindeligt liv, men de har uheldigvis pådraget sig en hjerneskade efter eksempelvis en ulykke eller hjerneblødning, fortæller formand for pårørenderådet, Birgitte Kristensen, som selv har en bror, der bor på SCN.

På SCN bor der p.t. 16  beboere, der alle har brug for hjælp i et eller andet omfang i deres hverdag – de fleste døgnet rundt.

- Personalet på SCN yder en stor indsats, men de har ligesom alle andre kun to hænder, ligesom de pårørende hjælper i det omfang, som de har mulighed for. Derfor har vi lavet dette event for at sætte fokus på, at vi godt kunne bruge nogle frivillige, der vil ofre lidt tid på at gøre en forskel for beboerne på stedet. Det kan være at læse med dem, spille musik eller køre en tur på vores nye ladcykler, som er indrettet på den måde, at kørestolsbrugere også kan komme med på cykeltur, siger Birgitte Kristensen.

Har du lyst til at skabe lidt glæde i beboernes hverdag, hører Birgitte Kristiansen gerne fra dig på mail biwelldk@gmail.com eller på tlf. 29674030.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...