Gå til hoved-indhold
03. februar 2025 - kl. 22.02

Løsgænger Peter Sørensen begærer sagen om Essens Gaarden i byrådet

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Løsgængeren Peter Sørensen understreger, at Essens Gaarden ved Understed ikke skal glæde sig for tidligt. Han har nemlig begæret sagen i byrådet.

Seks ud af syv medlemmer i Plan- og Miljøudvalget i Fredrikshavn Kommune stemte mandag imod forvaltningens indstilling. Flertallet sagde ja til at ændre landzonetilladelsen, så Essensgården kan drive restaurant på Hestvangsvej 14 ved Understed.

Men hverken ejer eller restauratør skal endnu begynde at fejre afgørelsen med champagne. 

- Problemet er nemlig, at INGEN ved, om det er lovligt, og om det derfor er noget, de lokale politikere kan beslutte. Derfor begærede jeg sagen i byrådet, og samtidig peger jeg på, at den rigtige vej er at lave en lokalplan for det ved vi, der er lovligt, siger Peter Sørensen til Kanal Frederikshavn.

Han kan derfor slet ikke nikke genkendende til Kanal Frederikshavns artikel med overskriften: "Essens Gaarden får lov til at genåbne "på hjemmebane" i Understed".

- Sagen er ikke afgjort før efter byrådsmødet har taget stilling, understreger Peter Sørensen.

Der er byrådsmøde igen onsdag 26. februar.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...