Nytårskur med fokus på helt ny Peugeot 208
I den kommende weekend - 11.-12. januar - er der Nytårskur hos Peugeot i Frederikshavn.
Det er den ny model af den legendariske bestseller Peugeot 208, der er i fokus, da der er danmarkspremiere på netop denne model.
- Vi glæder os til at vise den nye model frem. Den er kommet i et nyt og dynamisk design og fås i både en benzin- og en dieseludgave, fortæller salgschef Martin Vestergaard fra Peugeot på Hjørringvej.
Prisen begynder ved 147.900 kroner, og Peugeot 208 findes i otte forskellige farver.
- Vi oplever i øjeblikket en stor interesse for alle vores modeller, men vi er stolte af den nyt Peugeot 208. Den fremstår mere strømlinet, skarp og teknologisk innovativ end nogensinde. Vi er klar, og vi glæder os, siger Martin Vestergaard.
Peugeot lover, at de har rigeligt med biler på lager, så alle kan få en prøvetur. Desuden serveres der både bobler og kransekage.
Nytårskuren er både lørdag og søndag fra kl. 10-17.