NORMAL åbner endnu en butik i Frederikshavn - denne gang ved Løvbjerg
NORMAL åbner endnu en butik i Frederikshavn. Detailkæden rykker ifølge Kanal Frederikshavns oplysninger ind i et af de to lokaler ved siden af Løvbjerg, det vil sige ud mod Hjørringvej.
NORMAL slår dørene op til fem nye butikker i Nordjylland. Ud over Frederikshavn placeres de i Farsø, Fjerritslev, Nykøbing Mors og Aalborg. Det markeres med et brag af en åbningsfest. Kunderne kan se frem til events, konkurrencer, giveaways – og masser af god stemning.
Den præcise dato for åbningsfesterne offentliggøres på et senere tidspunkt.
- Vi sælger mærkevarer inden for make-up, husholdningsartikler, personlig pleje og en lang række basisvarer, som mange mennesker allerede kender og bruger på badeværelset, i køkkenet og til rengøring. Mærkerne omfatter for eksempel W7, Dove, Colgate, Milka og Neophos, og vi sælger varerne til faste lave priser, der ofte vil være lavere end den generelle markedspris, forklarer Lars Bjerring, Country Manager.
- Vores mål er, at du som kunde får en unik oplevelse, hver gang du besøger en af vores butikker. Derfor får vi, udover det brede og faste sortiment, hele tiden nye varer hjem - også fra spændende brands, som du kun finder i NORMAL. Faktisk får vi cirka 100 nye varer i butikkerne hver eneste uge, og det gør, at der altid er noget nyt og spændende at finde i butikken, udtaler Lars Bjerring.
Fakta om NORMAL
- NORMAL har mere end 135 danske butikker
- Blandt varerne finder man hårpleje, hudpleje, husholdningsartikler, makeup, konfekture, drikkevarer med videre
- Udvalget omfatter mere end 4.000 varenumre, og der er altid et stort fast sortiment af varer. Derudover suppleres der løbende med nye produkter
- NORMAL åbnede sin første danske butik i april 2013
- I dag består kæden af mere end 640 butikker i otte lande
- Kæden forventer at åbne flere butikker i Danmark i de kommende år
Colosseum Ejendomme ejer bygningen, hvor NORMAL rykker ind.