Gå til hoved-indhold
27. juni 2023 - kl. 00.06

Møllecentret udvider med 970 kvadratmeter

  • 1 af 3
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 3
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 3 af 3
    Kirkens Korshær flytter ind i en ny bygning her på bagsiden af Møllecentret.
Af: Michael Frederiksen

Møllecentret i Frederikshavn har vokseværk. Entreprenør Svend Aage Christiansen har netop påbegyndt opførelsen af ny bygning på 970 kvadratmeter.

Udvidelsen står klar til brug i oktober, hvis alt går efter planen, og det er Kirkens Korshær, som flytter ind i de helt nye lokaler på bagsiden af Møllecentret.

Kirkens Korshær kommer til at ligge mellem frisørsalonen PARK by Sortkær og den tomme bygning, som senest husede revisionsfirmaet Beierholm på Suensonsvej.

- Vi glæder os meget, og kunderne i Møllecentret kan se frem til flere parkeringspladser og bedre til- og frakørselsforhold, siger Christian Vejby fra Møllecentret ApS.

Kirkens Korshær ligger i øjeblikket i Flüggers tidligere butik i Møllecentret, hvortil genbrugsbutikken flyttede, da POWER skulle bruge de lokaler på Hjørringvej, hvor Kirkens Korshær lå.

Allerede da Kirkens Korshær flyttede ind i Møllecentret, var begge parter enige om, at lokalet var for lille. Derfor har det hele tiden været meningen, at Møllecentret ApS skulle bygge nyt til Kirkens Korshær. De kommunale tilladelser tog længere tid end planlagt, men nu er arbejdet i gang.

- Det bliver godt, og vi har allerede lejet Kirkens Korshærs nuværende lokale ud. Jeg glæder mig til senere at afsløre navnet på den nye lejer, som flytter ind omkring 1. februar, når vi har restaureret lokalet, fortæller Christian Vejby.

Bygningen, som Kirkens Korshær rykker ind, bygges i samme stil som resten af Møllecentret, det vil blandt andet sige med mønstret mursten.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...