Gå til hoved-indhold
14. januar 2024 - kl. 17.01

Mindeord om Henrik Buchhave

  • 1 af 1
Af  Louise Jæger

Formand Louise Jæger, Venstre i Frederikshavn Kommune, har skrevet disse mindeord om Henrik Buchhave, som fredag døde i en alder af 61 år.

Fredag 12. januar 2024 modtog vi i Venstre Frederikshavn Kommune besked om, at Henrik har tabt kampen til kræft.

Henrik har gennem mange mange år været en stor del af Venstre.

Henrik var Kommuneforenings formand i 11 år, hvor han var en del af Venstres Hovedbestyrelse, og i flere år var den ene af Nordjyllands repræsentanter i Venstres forretningsudvalg.

Lokalt har Henrik stillet sit kandidatur til rådighed til både kommunal, regional og folketing.

Henrik var valgt ind i regionen fra 2013-2022, hvor han havde den glæde at kunne arbejde politisk med sundhed og psykiatri, som lå Henrik meget på sinde.

Henrik har altid kæret sig om de udsatte i vores samfund. Henrik var mange år medlem af bestyrelsen for Hospice Vendsyssel i Frederikshavn og var ved sin død formand for samme.

Senest har Venstre i Frederikshavn nydt godt af Henriks arbejde i Kommuneforeningens bestyrelse, ligesom Henrik var første suppleant til byrådet.

Vores tanker går til Birgitte og familien i denne svære tid.

Æret være Henriks minde.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...