Måske kan kork erstatte gummigranulat på kunstgræsbaner

- Der er egentlig ikke noget uventet i den aktuelle udvikling, og i kunstgræsbranchen har vi været bevidst om, at forslaget omkring en udfasning af gummigranulat i kunstgræsbaner vil ske over en periode på otte år. Eneste udafklarede punkt har reelt været den præcise dato for, hvornår det ikke længere vil være muligt at indkøbe mere granulat, og det mangler vi fortsat svar på, siger Martin Høeg, indehaver af WGS.

Det mest realistiske scenarie er, at forslaget vil blive ophøjet til lov inden udgangen af 2023. I praksis vil det betyde, at man ikke vil kunne købe og anvende gummigranulat i kunstgræsbaner fra og med 1. januar 2032.

Kunstgræsbranchen arbejder intenst med at finde alternative løsninger til det hidtil mest anvendte infill-materiale. Man har foreløbig forsøgt sig med blandt andet kokos, træsplinter, olivenkerner og kork, hvor sidstnævnte nok må vurderes at have de bedste egenskaber til formålet.

WGS har netop så sent som her i september 2023 afleveret en bane med infill af kork til Københavns Kommune.

- Der er planlagt en række kurser og seminarer i den nærmeste tid, hvor kommuner, rådgivende ingeniører og leverandører fra branchen er blevet bedt om at komme med deres bud på, hvad vi kan erstatte de hidtidige baneanlæg med i fremtiden, oplyser Martin Høeg.

Han synes, at det er lidt ærgerligt, at man ved lov vedtager, at man vil se bort fra et recirkuleret materiale, som ifølge Martin Høeg fungerer godt og ikke er skadeligt for hverken dyr, mennesker eller miljø.

- Udledningen af mikro-plast andrager under én procent af den samlede mikro-plast forurening i verden, mens især afraspningen af bildæk fra de biler, som kører rundt på vejene, er ansvarlig for omkring 65 procent. Rent politisk vil der imidlertid være langt større risiko forbundet med at indføre begrænsninger i folks ret til at bevæge sig omkring i deres bil, og derfor vælger man at sætte ind overfor en ganske lille del af den kendte mikroplast-forurening, uanset hvor ubetydelig lille effekten ender med at være, udtaler Martin Høeg.

Han er tilhænger af, at man i stedet for havde implementeret nogle tiltag i forhold til at begrænse den del af mikroplasten, som forsvinder fra banerne, for eksempel i form af sluser og riste ved ind- og udgange samt opsætning af granulat-sikring langs hegnet rundt om banerne.

I forhold til sidstnævnte har de to frederikshavnske firmaer WGS og Studsgaard udviklet en løsning, som blandt andet Københavns Kommune har indkøbt til en lang række af kommunens eksisterende kunstgræsbaner - netop med det formål at bevare gummi-granulatet inde på anlæggene, hvor det naturligvis hører hjemme.