Gå til hoved-indhold
13. september 2023 - kl. 14.09

Lær at løse konflikter til gavn for jeres arbejdsmiljø

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

9. oktober starter akademimodulet Coaching og konflikthåndtering på Frederikshavn Handelsskole i samarbejde med UCN Act2Learn.

Der findes uoverensstemmelser og konflikter overalt, hvor mennesker er sammen. Det er naturligt og kan ligefrem skabe dynamik og udvikling.

Problemerne opstår som regel, når en konflikt tager til og fjerner sig fra sit oprindelige saglige udgangspunkt. Resultatet kan blive et uproduktivt og skadeligt samarbejde, der kan resultere i øget sygefravær, social udstødning og ringe kvalitet i arbejdet. Sådan skriver Arbejdstilsynet om konflikter på arbejdspladsen.

Det kan man heldigvis få værktøjer til at forhindre og deeskalere konflikterne. 9. oktober starter akademimodulet Coaching og Konflikthåndtering op på Frederikshavn Handelsskole i samarbejde med UCN Act2Learn Erhverv.

Over otte undervisningsdage får du som leder kompetencer til at håndtere og løse konflikter på individ-, afdelings- og teamniveau. Og du lærer at anvende coaching til komplekse konflikthåndterings-situationer i din organisation. Du får også indsigt i mindsettet og de kompetencer, der knytter sig til coaching.

- Vi er meget glade for, at vi kan tilbyde certificeret lederuddannelse på et meget højt niveau – til gavn for virksomheder og organisationer i vores lokalområdet, siger Brian Andersson, direktør Frederikshavn Handelsskole.

Der er fortsat pladser på holdet. Er man interesseret, kan man kontakte Frederikshavn Handelsskole eller tilmelde sig via hjemmesiden.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...