JYSK udvider og moderniserer sin butik i Frederikshavn
JYSK udvider sin butik i Frederikshavn. Butikken på hjørnet af Hjørringvej og Maigårdsvej vokser fra 1500 til 2000 kvadratmeter.
JYSK har overtaget lokalerne ved siden af sin eksisterende butik. Der har tidligere været dagligvarebutik, blandt andet KIWI, men indtil for et år siden drev Janni Søgaard genbrugssupermarkedet Butik Køb & Salg.
Lokalerne har stået tommet i et år, men nu har JYSK valgt at udvide i Frederikshavn, så kunderne kan glæde sig til endnu flere varer på hylderne.
JYSK i Frederikshavn får især plads til flere møbler, end der er tilfældet i dag.
Kæden forventer slå dørene op til de 2000 kvadratmeter i foråret næste år, men der vil være åbent i den eksisterende butik under ombygningen.
Kunderne kommer til at opleve et lysere og mere moderne JYSK-butik i Frederikshavn. JYSK renoverer 115 butikker i Danmark, og Frederikshavn er en af de sidste, som får den helt stoe tur.
Ifølge Kanal Frederikshavns oplysninger overvejede JYSK tidligere at flytte sin butik til den placering, som Elgiganten nu har valgt i Frederikshavn.
JYSK Frederikshavn ligger med tankstationen INGO og Pedersen & Nielsen Automobiler (Volvo, Renaualt og Dacia) som de to nærmestre naboer.