Julius blev sidste mand på Sæbygård: Endte 300 år gammel epoke

Julius Arenfeldt blev født på Sæbygård i 1933 til en dag at overtage og videreføre herregården, som hans slægt havde gjort i mere end 200 år på det tidspunkt. Fra generation til generation gik Sæbygård i arv.

For Julius blev missionen dog en ganske anden, end den han var født til. Han overtog Sæbygård fra sin far i 1981 med en klar opgave. Han skulle ende en næsten 300 år lang familiehistorie og afhænde herregården.

- Min stilling har været helt speciel, for jeg har altid kunnet se, at jeg blev den, som kom til at ende en epoke, og det ville jeg gerne gøre på en værdig måde, siger Julius Arenfeldt til TV2 Nord.

Opgaven med at finde en model på, hvordan Sæbygård kunne videreføres uden familien Arenfeldts ejerskab tog ni år. I 1988 blev herregården omdannet til en selvejende institution og ejes i dag af en fond.

Herregården er indrettet til museum og drives af en række frivillige. Dermed lever historien videre til stor glæde for Julius Arenfeldt, som fik fuldført sin mission for stedet og undgik, at Sæbygårds store samlinger af blandt andet kunst blev spredt ud, som det er sket andre steder.

- Jeg synes, det har været en ulykke, når jeg ser alle de steder rundt om i Danmark, som er gået nedenom og hjem, og hvor alt inventar spredes ud i hele verden. Det er jo en skandale, siger han.

Sæbygård kan dateres mange hundrede år tilbage i tiden. Sæby fejrer i år 500 års jubilæum som købstad, og allerede inden byen fik de rettigheder i 1524 var Sæbygård en vigtig del af byen og dens udvikling.

- Det har rigtig stor betydning, for oprindeligt blev al administration foretaget herfra. Det var helt tilbage i den katolske kirke tid her på stedet, fortæller Julius Arenfeldt til TV2 Nord.

Den første kendte ejer for mere end 500 år siden var Børglum-biskoppen Stygge Krumpen, som holdt til på både Voergaard og Sæbygaard.

- Både Sæbygård og Voergård blev jo betegnet som Stygge Krumpens lysthuse. Især i Sæby tilbragte han rigtig meget tid, for her var havnen, og havnen var jo af allerstørste betydning for hele handelslivet her, siger han.

Selv om Stygge Krumpen var katolsk biskop, så var det en kendt sag på egnen, at han levede sammen med Elsebeth Gyldenstierne på Sæbygård, men de kunne dog under ingen omstændigheder gifte sig.

- Man siger også, at han var mere festens mand end kirkens mand, siger Julius Arenfeldt.

På Sæbygård holdt Stygge Krumpen sammen med Elsebeth Gyldenstierne store gilder og jagtselskaber i skovene omkring herregården.

Selv om Sæby i 1524 fik købstadsrettigheder af Kong Frederik d. 1, så forblev byen Stygge Krumpens ejendom og ved at opholde sig på Sæbygård var han tæt på byen og kunne herfra kontrollerer landsdelens handel.

Stygge Krumpens tid på Sæbygård sluttede brat i 1536. Ved reformationen overtog kongen både byen og Sæbygård, mens Stygge Krumpen blev sendt i fængsel. Indtil 1560 var stedet ejet af Kronen og dermed kongen.

- Der kommer første private ejer til Sæbygård, og det var søhelten Otto Rud og hans hustru Pernille Oxe, siger Julius Arenfeldt.

Vi hopper 100 år frem i historien til 1682. Sæbygård er nu ejet af en anden søhelt. Nemlig Niels Juel, som vandt det berømte slag i Køge Bugt, og han vil hellere være tættere på København end i Vendsyssel. Derfor bytter han Sæbygård væk til Holger Pach og fru Lisbeth Bille.

- Efter 1882 har Sæbygård aldrig været til salg, og det er rigtig mange år, siger Julius Arenfeldt til TV2 Nord.

Siden er herregården gået i arv. Først til Holger Pachs og Lisbeth Billes datter Anne Sophie Pachs, der var gift med Lave Beck Arenfeldt, og siden fra generation til generation i Arenfeldt-slægten.

- Min far plejede mange gange at sige, at det var et held for Sæbygård, at vi var så fattige, for vi har ikke haft råd til at ødelægge det, og det er der da nok noget om, siger Julius Arenfeldt.