Gå til hoved-indhold
13. juni 2023 - kl. 12.06

Ingen stjerner til Ruths Hotel: Vi er kede af det

  • 1 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 3 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 4 af 4
Af: Kanal Frederikshavn

- Vi er da kede af det, siger direktør Tom Boye, Ruths Hotel i Gl. Skagen, i en kommentar til, at gourmetrestauranten Okê, som er en del af Ruths Hotel og har eksisteret i snart tre år, igen blev forbigået, da de eftertragtede Michelin-stjerner i går uddelt.

Restauranten, der er ledet af den prisvindende stjernekok, Jack Cramer, havde høje forventninger.

- Jeg har på fornemmelsen, at de slet ikke har været forbi vores restaurant. Og det kan man jo ikke rigtigt forstå, siger Tom Boye til TV2 Nord.

Tidligere hed Ruths Hotels restaurant "Ruths Gourmet". Det gjorde den i knap 10 år. De gastronomiske ambitioner var også høje dengang, men det fik heller ikke Michelin til at kaste stjerner af sig.

- Det er som om, Michelin aldrig rigtig har haft benzinpenge nok til at få bilerne herop til toppen af Danmark, mener Tom Boye.

I 2019 ansatte restauranten køkkenchef Jack Cramer. I den forbindelse fik de nyt navn og ny vision. Og håbet om en stjerne blev kun større.

- Vi har virkelig arbejdet seriøst med den nye restaurant og med den kvalitet, vi leverer, siger hoteldirektøren.

Nordjylland er til dog blevet to stjerner rigere. Villa Vest i Lønstrup og Tri i Agger har nemlig sat Nordjylland på det gastronomiske verdenskort med en stjerne hver.

Selvom stjernerne er gået til konkurrenter, er det en god nyhed, pointerer Tom Boye.

- Det er da fantastisk, at Michelin-Guiden endelig er kommet nord for Aarhus, siger han til TV2 Nord.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...