Gå til hoved-indhold
25. august 2024 - kl. 19.08

IF Skjold Sæby og FfI tabte på udebane i Jyllandsserien 2

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Både IF Skjold Sæby og FfI tabte på udebane i Jyllandsserien 2, mens SEIF erobrede et enkelt point på udebane i serie 1.

Jyllandsserien 2, pulje 3:
Weekenden bød på nederlag til både IF Skjold Sæby og FfI.

Skjold tabte 2-3 i Vejgaard. Jakob "Mølby" Kristensen bragte sæbynitterne foran efter fem minutter, og Marcus Christensen udlignede til 2-2 i det 80. minut, inden Lucas Bislev sikrede Vejgaard sejren med fem minutter ingen.

FfI var ramt af flere afbud i udekampen mod Kristrup og tabte 1-2. Mikas Seerup reducerede med 15 minutter igen. Tre nederlag i tre kampe betyder, at FfI's oprykkere allerede har fem point op til en plads over nedrykningsstregen.

Serie 1, pulje 6:
SEIF havde ét point med hjem fra lørdagens udekamp mod Storvorde/Sejlflod Boldklub. Kampen endte 1-1. Søren Mølbjerg Toft bragte SEIF foran efter en halv time.

Serie 3, pulje 24:
Bangsbo Freja tabte 0-2 i udekampen mod Tornby IF, og heller ikke FfI's andethold fik point med hjem fra Harken UGF. FfI tabte søndag eftermiddag med 1-2. Christian Aabech scorede for frederikshavnerne. IF Skjold Sæby var oversidder i denne runde.

Serie 3, pulje 25:
Østervrå IF vandt uden kamp ude over Øster Brønderslev IF og indtager andenpladsen med ni point efter fire kampe.

Serie 4, pulje 48:
Kvissel-Ravnshøj IF tabte hjemme 2-6 til Horne KFUM. SEIF's andethold møder tirsdag aften FfI's tredjehold på Nordjyske Bank Arena på Skeltvedvej.

Serie 4, pulje 50:
Voerså IF topper puljen med maksimumpoint og en målscore på 16-1 efter tre kampe. Lørdag vandt topholdet 6-1 ude over Dronninglund IF. Rasmus Hvitved lavede hattrick. Han er noteret for syv fuldtræffere.

IF Skjold Sæby spillede 4-4 ude mod Asaa/Hjallerup. Skjold førte ellers med 4-2 i anden halvleg.

Bundholdet Østervrå IF vandt overraskende 5-4 ude over Hals FS. Andreas Bundgaard scorede fire mål.

Dybvad/Hørby var oversidder.

 

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...