Hvorfor hylder mindesten ved Dybvad syv drabsmænd?
- Martin Schmidt-Nielsen er tilfreds med, at borgmester Birgit S. Hansen nu er sat på sagen, så forbipasserende i fremtiden kan få hele stenens historie. Foto: Sara Marie Røjkjær Knudsen, DR
Hvorfor valgte foreningen Historisk Samfund for Vendsyssel i 1976 at opsætte en mindesten ved Dybvad, der hylder syv drabsmænd, som i 1841 tog loven i egen hånd ved at banke fire mennesker på en fattiggård ihjel?
Borgmester Birgit S. Hansen, Frederikshavn Kommune, erkender, at stenen er for unuanceret, som den står i dag.
- Jeg kan se for mig, at vi respektfuldt sætter en læseplade op, hvor vi fortæller historien. Jeg må se at få gjort noget ved det, siger Birgit S. Hansen til DR.
DR-podcastserien "Forbrydelsens Anatomi" undersøger omstændighederne bag nogle af Danmarks mest berygtede mord gennem tiden.
Den omtalte mindesten er placeret på Stagstedhedevej ved Dybvad.
"Den 1-11-1841 tog syv vendelboer, krænkede i deres retsfølelse, loven i egen hånd og ihjel slog husets lovløse beboere", står der skrevet i stenen, som blev rejst i 1976 af foreningen Historisk Samfund for Vendsyssel.
Klog-Maren, Klog-Christen, Klog-Lars og Skov-Christian blev banket ihjel. Ifølge obduktionsrapporten var de fire lig så forslåede og medtagede, at knogler stak ud fra åbne brud.
Fire af de syv drabsmænd blev idømt livstid i datidens tugthuse af Kong Christian d. 8., men de blev allerede efter seks år benådet af Kong Frederik d. 7., der lige havde overtaget tronen efter faderens død.
- Jeg synes, at det er dybt uretfærdigt. De havde siddet omkring seks år i fængslet for at begå en skrækkelig forbrydelse. Hvis det nu havde været omvendt, havde der ikke været nogen benådning, hvis det var de fattige, der havde slået på de rige, siger Martin Schmidt-Nielsen til DR.
Han er bibliotekar og historieentusiast og har brugt de seneste fire år på at nærstudere den nordjyske kriminalsag.
Martin Schmidt-Nielsen har svært ved at forstå, hvordan en forening 135 år efter sagen vælger at rejse en mindesten for drabsmændene. Man skulle have udvist en bedre dømmekraft dengang, synes han.
Birgit S. Hansen mener, at stenen er for unuanceret, men den skal blive stående.
- Vi er nødt til at konfrontere os selv med, at der er sket noget uhyggeligt. Stenen skal minde os om, hver morgen når vi står op, at vi kan ændre noget til den gode side, udtaler borgmesteren til DR.
