Haldbjerg mister flest indbyggere i Nordjylland
Haldbjerg er den by i Nordjylland, som relativt har mistet flest indbyggere de seneste fem år, som har været præget af corona, inflation og stigende renter. Det viser en opgørelse, som TV2 Nord har lavet.
Kvissel har også den tvivlsomme ære at være med på listen over byer med størst tilbagegang. Præstbro er solstrålehistorien i Frederikshavn Kommune.
Indbyggertallene er fundet i Danmarks Statistik og viser tal over alle nordjyske byer. Her er listen med de byer, hvor indbyggertallet procentmæssigt er styrtdykket.
Indbyggertallet i 2018 svarer til 100 procent, og her kan du så se, hvor mange færre, der er i 2023:
Haldbjerg 72,2
Nørre Kongerslev 84,1
Kvissel 84,3
Astrup 86,1
Åbyen 86,7
Vester Hjermitslev 86,7
Østrup 86,9
Ydby 87,8
Ullits 87,6
Østerby 87,8
Østerild 88,1
Vindblæs 89,1
Præstbro er eneste by i Frederikshavn Kommune, når TV2 Nord kigger på de 12 hurtigst voksende byer i Nordjylland siden 2018:
Klitmøller 126,2
Hune 119,6
Støvring 115,5
Frejlev 112,2
Aabybro 112,1
Vadum 110,6
Hjallerup 110,5
Klarup 110,3
Præstbro 109,8
Vodskov 109,6
Nørhalne 108,8
Øster Hornum 107,6