FREDERIK fejrer 25-års jubilæum med kagemand, tilbud og længe åbent
Det er i år 25 år siden, at fire gadeforeninger og en markedsføringsforening slog sig sammen og dannede Handels- og Virksomhedsforeningen FREDERIK i Frederikshavn. Jubilæet bliver fejret fredag 27. september med festlig jubilæumsshopping.
- Butikkerne er fyldt med friske efterårsvarer, der bydes på kagemand til kunderne, og der er musik i gaden og masser af børneaktiviteter. Butikkerne holder åbent helt til klokken 20.00, fortæller handelschef Dan Kobberup.
Ved Stentorvet møder du Julle & Ruth, som laver gratis ballondyr, ansigtsmaling og tattoos samt byder på gratis popcorn og kagemand. Du kan også deltage i FREDERIKs jubilæumskonkurrence og vinde et FREDERIK-gavekort på 1000 kroner - kig forbi torvet og udfyld et flag.
Fra klokken 15.00 vil du møde den dansende løve forskellige steder i gågaden.
- Kom med på floor, når Danseløven svinger discoarmen og inviterer til en svingom og leg med vimpler. Der er også gadeteater ved KoloBritt, fortæller Dan Kobberup.
Til et jubilæum hører der sig selvsagt kagemand til, og du vil fra morgenstunden og dagen igennem blive budt på kage, så længe lager haves, blandt andet hos Lædermagasinet, Skoringen, Spar Dame og Tøjeksperten samt ved samlingsscenen, hvor FREDERIK-maskotten sammen med handelschefen byder på kaffe og kagemand fra klokken 15.00.
Flere butikker frister med særlige jubilæumstilbud på udvalgte produkter og andre byder på snacks, chips, vin og bobler fra klokken 18.00 indtil butikkerne lukker klokken 20.00. Dagen byder også på livemusik, og du kan se hele programmet her.
Frederikshavns første handelsstandsforening blev etableret allerede i 1883, idet byen altid har været en aktiv og attraktiv handelsby og købstad. Så FREDERIK står på skuldrene af mange generationer af forretningsdrivende, virksomheder og organisationer.
- Vi repræsenterer i dag over 160 medlemmer, som via medlemskab og et markedsføringsbidrag sammen løfter byens fælles initiativer, aktiviteter, juleudsmykning og markedsføringsfremstød. Mere end 60 erhvervsdrivende har været medlemmer i over 15 år, og vi er taknemmelig for den lokale og loyale opbakning, som er essentiel for foreningens muligheder og byens udvikling som aktiv og attraktiv handelsby, siger handelschef Dan Kobberup og fortsætter:
- FREDERIK er 100 procent medlemsfinansieret og er altid i løbende dialog med nuværende og potentielle medlemmer for at skabe samarbejdsmodeller til videreudvikling af handelsbyen Frederikshavn. Foreningens vigtigste opgave er at skabe aktiviteter, som genererer kundeflow og omsætning hos medlemmerne samt målrettet markedsføring, der skaber synlighed og opmærksomhed. Der sker under mottoet: "Sammen er vi stærkere!
Vil du være medlem af FREDERIK? Læs mere her.