Fine hækplanter til din have
Kunne du godt tænke dig at få en ny hæk i din have? En hæk er ofte god, hvis du gerne vil afskærme haven lidt fra det, der ligger uden for grunden. Har du hus og have, der vender ud mod offentlig sti eller vej, hvor der tit er trafik forbi? Så er det rart at kunne skabe lidt privatliv med en hæk. Samtidig er det en rigtig pæn løsning.
Det kan være, du ikke helt gider en hæk, der skal vedligeholdes en masse. Du kan nok næsten ikke undgå at skulle klippe den en gang eller to om året, men rigtig mange af de hække, man kan købe i Danmark, er heldigvis nemme at have med at gøre og klarer stort set sig selv. Du kan se et stort udvalg af hækplanter her og finde ud af, hvilken du bedst kunne tænke dig at få plantet i din have.
En simpel have eller en hel labyrint?
Sætter du pris på en have, hvor der er plads til leg, fodbold eller måske en trampolin? Mange kan godt lide det simple i at have en have, der stort set blot består af en græsplæne omgivet af en hæk. Der er plads til, at børn og voksne kan lege, slappe af og have det sjovt. Men det kan også være, du gerne vil have en lidt mere særlig have.
Hvis du går meget op i planter og botanik, kan du sagtens bruge hækken som en måde at indrette haven på. Du kan opdele den i flere områder, så du kan have forskellige funktioner – måske du gerne vil omkranse en lille terrasse, et anneks eller har bestemte bede, der ville passe godt til den hæk, du gerne vil plante bag dem. Du kan finde inspiration på hjemmesiden – nogle hækplanter skiller sig mere ud end andre.