Borger: Afsæt yderligere 40-50 millioner kroner til Frederikshavn Havn

285 millioner kroner at betale ved kasse 1. Det er slemt nok. Hvad værre er, er, at det næsten kun kan blive værre. Og at skatteborgerne ikke får de 285 millioner igen. Og alligevel kan det blive endnu værre: Der er nemlig ingen garanti for, at det ikke bliver mere. De 285 millioner dækker kun Frederikshavn Havns underskud frem til udgangen af 2028, medmindre en kombination af øgede indtægter og nedbringelse af gælden lykkes fuldt ud. I horisonten svæver en voldgiftssag, der potentielt kan koste 200 millioner eller indbringe det.

Der er indgået forlig mellem et flertal af byrådets politiske partier, der lover, at den direkte borgernære velfærd ikke påvirkes. Der lukkes ikke skoler, plejehjem eller tilsvarende grundet Frederikshavn Havns økonomi.

Det årlige underskud på 62 millioner kroner findes primært ved reduktion af anlægsprojekter i kommunen og driftsoptimering på havnen,  bygningsvedligeholdelse, veje, puljer, projekter med videre.

Trods de sorte skyer er der en løsning, der bør afprøves. Der skal afsættes op til 40-50 millioner virksomme kroner, der arbejder for fremtiden og kan komme tilbage i kommunekassen - modsat de op til/mere end 285 millioner, der ifølge det oplyste IKKE kommer tilbage!

Spørger: Hvad skal de 40-50 millioner bruges til?

PHJ: Til hjælp til tiltrækning og etablering af maritime virksomheder samt virksomheder, der naturligt følger med, og til at styrke bestående, samt at kunne fastholde en del af de unge, der tager deres uddannelse her. Det handler om at se mulighederne i helheder.

Spørger: Hvem skal koordinere og beslutte, hvem der kan få del i de 40-50 millioner?

PHJ: Virksomhederne på Frederikshavn Havn og deres underleverandører ved bedre end andre, hvilke nye virksomheder der er behov for, og hvilke der skal styrkes for at styrke den maritime klynge, og alle, der har tilknytning til havnen. Potentielt vil det også kunne styrke det øvrige erhvervsliv ikke kun i Frederikshavn by, men i hele kommunen.

Erhvervsforeningerne i Skagen, Frederikshavn og Sæby med tilsammen 570 medlemsvirksomheder er gode til at samarbejde. De har alle en fælles interesse i at skabe vækst indenfor og på tværs af deres virkeområde. Det er virksomheder af enhver art, medlem eller ej af en erhvervsforening, der skaber grundlaget for kommunens samlede skatteindtægter.

PHJ: De midler, der i budgetforslaget er afsat til dels at finde ud af, hvad der skal til for at tiltrække nye virksomheder, en halv million, og midler til almindelig erhvervsfremme er helt sikkert velmente, men de bringer os ingen steder. For at bruge en metafor, de fleste vil nikke genkendende til: Vi skal simpelthen op på den store klinge. Og i ét hug rykke os fri og vise vejen. Komme fra baghjul og så afsted mod fronten. Det kræver ekstra energi.

Spørger: Som kommunal havn er det politikerne i Økonomiudvalget, der er Frederikshavn Havns formelle bestyrelse, så de skal vel involveres i hvem, hvordan og hvor, der skal ydes støtte, uanset det mere er en investering?

PHJ: Politikerne skal, bortset fra undtaget, hvis der er en lov, der tilsiger det, ikke blande sig udover stille de op til 40-50 millioner til rådighed. Men som alle andre er de velkomne til at komme med input.

Spørger: Tror du selv på, at dit forslag har gang på jord?

PHJ: Det handler om viljen til at lave en aftale til fælles bedste for Frederikshavn Havn og kommunens borgere. Selv med skiftende politikere i Økonomiudvalget er det dem, uanset om man kan li' det eller ej, der i samdrag med Byrådet har bragt havnen i den situation, den er i. Hvad skulle gøre, at de nu kan redde fadæsen?

Spørger: Politikerne fortæller, at de ikke fik alle nødvendige oplysninger om havnens økonomi. Bortset fra et enkelt tidligere medlem af Økonomiudvalget, der har oplyst, at Økonomiudvalget allerede i marts 2022 modtog et notat, der viste, at der både manglede penge i kassen og at driften i Frederikshavn Havn ikke hang sammen.

PHJ: En bestilt advokatundersøgelse, der skal være klar til årets udgang, er lovet at give alle svar. Og det er ikke så vigtigt udover til historiebøgerne. Jeg tror ikke, der kan sætte spørgsmålstegn ved, at alle har gjort, hvad de mener er bedst i situationen. Det er demokratiets vilkår. Helt som vi i Danmark har tradition for at indgå samarbejdsaftaler. Her får vi nok mest brug at skabe en samarbejdende uenighed. Det vil skabe den dynamik, der bringer udvikling fremfor at være en dynamo, der blot render rundt om sig selv. For det er fremtiden, der er vigtig. Så mens politikerne leger: "Hvem vidste hvad, hvornår," kan vi andre kikke fremad.

Spørger: God ide. Fornemmer du ikke allerede dit forslag blive fulgt til dørs af stroferne: "Det må vi ikke", eller "det er kommunen ikke sat i verden for"?

PHJ: Den er formentlig heller ikke sat i verden for at skabe det rod, den har lavet. Skulle der være regler, der forbyder mit forslag, er det bare at knække koden bag. Om de gør det bedst i Erhvervshus Nord eller på rådhuset, er sådan set underordnet, så længe aktørerne anerkender og handler ud fra, at regler alene er skabt for at blive udfordret. De 40-50 millioner kan optages i budgettet som hensat til uforudsete udgifter med krøllen, at de forventes tilbagebetalt.

Spørger: Jeg vender lige tilbage til de der 40-50 millioner. Det er mange penge oven i de 62 millioner.

PHJ: Ja og nej. Mest nej. Isoleret set er det mange penge, særligt for området vedligehold i det omfang, det gælder for hele kommunen, der skal holde for. De vil klart mærke effekten i årene fremover. Set under de store tals lov er det en meget lille del af Frederikshavn Kommunes samlede budget på 5,5 - 6 milliarder kroner. Det gælder også de 40-50 millioner, der kun er en engangsforeteelse. At de er afsat til formålet, betyder ikke, at de for enhver pris skal bruges.

Spørger: Så jeg lige forstår det rigtigt: det er vigtigt at være opmærksom på, at de 285 millioner kun rækker til underskuddet, vi skal dække frem til og med 2028? Lykkes det ikke inden da enten at skabe de indtægter, der skal til for at havnen selv kan klare sin forpligtelser i kombination med, at gælden på 1,7 milliard mindskes med omkring en halv milliard. De to yderpunkter er vel, at skabes der ikke indtægter, der kan klare havnens forpligtelser, eller kan gælden ikke nedbringes fra 1,7 milliarder til omkring 1,2 milliarder, vil havnen stadig have behov for 62 millioner om året?

PHJ: Korrekt. Lykkes det at øges nettoindtægterne (overskud på nye indtægter  minus driftsudgifterne herfor) vil det naturligvis kunne medvirke til at nedbringe gælden.

Spørger: Hvad var forventningerne til fremtiden på borgermødet?

PHJ: Allerførst vil jeg sige, at præsentationen af situationen her var sober, nøgtern og oplysende, uden at gå i for mange detaljer gav den et rimeligt retvisende billede af de fakta, der bekræfter situationens alvor. Desværre blev det noget tyndt, da PowerPoint-sheetet med "Forventninger" blev åbenbaret, og der var ikke noget verbalt, der understøttede en egentlig plan. Hele PowerPoint-præsentationen kan ses her.

Spørger: Jeg har erfaret, at kommunaldirektøren også har påtaget sig rollen som havnedirektør og af pressen, at omkring 81 virksomheder er opfordret at ringe eller maile til ham direkte med forslag til, hvad der kan gøres bedre med mere, og at han selv svare. Hvad mener du om det?

PHJ: Det er en kendsgerning, at døgnet ikke får flere timer, fordi man påtager sig et yderligere job. Kun kendende ham ud fra præsentationen på borgermødet, forekommer han at have den energi og det drive, der skal til for få styr på Frederikshavn Havn. Med bistand fra havnedirektøren i Skagen, der driver en økonomisk bæredygtig havn, kan de nemt være det rette makkerpar til opgaven. Spørgsmålet, der blæser i vinden, er, om kommunaldirektøren, som havnedirektør, får muligheden for at navigere i det farvand, der piskes op af politikerne.

Spørger: Nu du er så klog, hvorfor har du ikke givet dit besyv med tidligere?

PHJ: Det har jeg skam i en artikel her på Kanal Frederikshavn. Den afstedkom en 20 minutters telefonisk samtale fra borgmesteren, hvis indhold naturligvis er fortroligt, men gik på at "berolige" mig. Der var styr på det, og hun var fortrøstningsfuld efter at have indgået aftale med Karsten Dybvad som ny formand for bestyrelsen. Og jeg må give hende ret. En mere kompetent person til opgaven kunne hun nok ikke finde, især med det hold, han satte. Alligevel tillod jeg mig at nævne, at når det hele alligevel væltede, så kunne hun ringe til mig, eftersom jeg har årelang erfaring i den type opgaver. Hun må have glemt samtalen. Hun ringede i hvert fald aldrig.

Vi er ikke ringere, end vi selv gør os. Men vi er heller ikke så gode, som vi forsøger at tale os til. Var vi det, ville situationen nok have været anderledes. Men vi er vendelboer, og det skal vi være taknemmelige for.