Gå til hoved-indhold
21. juni 2024 - kl. 19.06

Bangsbo Botaniske Haves Vennekreds deltager på Hjørring Dyrskue

  • 1 af 5
  • 2 af 5
  • 3 af 5
  • 4 af 5
  • 5 af 5
Af: Michael Frederiksen

Bangsbo Botaniske Haves Vennekreds deltager fredag og lørdag med en stor udstilling på Hjørring Dyrskue.

- Det er selvfølgelig vores botaniske have, vi ønsker at fortælle om, men i særdeleshed også alt, hvad hele det skønne Bangsbo-område kan byde på. Bangsbo-området er et unikt sted, som alle skulle unde sig selv at tage på udflugt til. Området er handicapvenligt, så alle har mulighed for at opleve området, siger bestyrelsesmedlem Nicklas Nielsen Borgbjerggaard, Bangso Botaniske Have.

Lørdag på dyrskuet er Bangsbo Dyrehave repræsenteret af Juniorrangerne, der vil fortælle om livet og naturen i den spændende dyrehave, der er hjem for både krondyr og dådyr, blandt andet kan en hvid dåhjort, navngivet Olaf, opleves.

- Vores stand her på dyrskuet er bygget op som en lille have, planter fra vores Poul Erik Brander-samling, Bonsai-træer og vores hyggelige tavse grønne medhjælpere fra Blomsterfestivalen er også taget med på tur. Alt dette og meget mere kan selvfølgelig opleves hjemme i Bangsbo Botaniske Have. Det er første gang i år, at vi deltager på Hjørring Dyrskue og ved, at vi er hoppet udover kommunegrænsen, håber vi på at fremme kendskabet endnu mere til vores skønne have og hele Bangsbo-området, fortæller Nicklas Nielsen Borgbjerggaard.

Han er selv vild med Bangsbo-området og fremhæver - ud over Bangsbo Botaniske Have - Pikkerbakken med den flotte udsigt udover Frederikshavn, Niels Juels kanoner på Bangsbo Fort, Restaurant Møllehuset, når sulten melder sig, det 60 meter høje Cloostårnet med den fuldstændige unikke udsigt og den smukke tur ned igennem Vandværkskoven.

- Viser vejret sig fra den ikke naturvenlige side, kan en tur på Bangsbo Kystmuseum med flotte og spændende udstillinger anbefales. Bliver man lækkersulten, er Ishuset i Møllehuset et godt sted at søge hen - hvad enten man er til en traditionel gammel vaffelis eller bubble-waffles, smiler  Nicklas Nielsen Borgbjerggaard.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...