Gå til hoved-indhold
10. oktober 2024 - kl. 13.10

Arbejdspladsernes Motionsuge: 20 squats ved kaffemaskinen hos EasyRecycle

  • 1 af 2
  • 2 af 2
Af: Peter Marquard

EasyRecycle på Toftegårdsvej i Frederikshavn er en af de mange virksomheder, der i denne uge deltager Arbejdspladsernes Motionsuge. Ugen har blandt andet budt på masser af squats og et alternativt motionsløb.

- Vi deltager for første gang i Arbejdspladsernes Motionsuge, og det har vi også tænkt os at gøre fremover. Vi har haft meget sjov med vores motionsmæssige udfordringer, hvor det blandt andet har resulteret i, at man via små skilte er blevet opfordret til at dyrke lidt motion, mens vi arbejder. Blandt andet skal man tage et englehop for hver kopi, man printer ved kopimaskinen, tage fem squad, inden man tager bukserne ned på toilettet og 20 squats ved kaffemaskinen. Det har vi kaldt motionskaffe, fortæller Jill Lovén, der er transport- og logistikkoordinator hos EasyRecycle.

Det er Dansk Firmaidræt, der står bag motionugen. Formålet er at styrke sammenholdet og øge trivslen på arbejdspladsen ud fra devisen om, at en aktiv arbejdsplads øger både trivsel, bundlinje og nedsætter sygefravær.

- Torsdag formiddag kulminerede vores motionsuge med et motionsløb, hvor medarbejderne var delt ind i tre hold. Der skulle stables paller, køres med palleløfter, løbes med og stables sikkerhedskufferter og disse skulle wrappes. Vi har sendt vores ideer og program ind til Dansk Firmaidræt, og de fandt vores initiativ så spændende, at de sendte TV2 Nord forbi. Der skulle selvfølgelig findes en vinder i den interne konkurrence, og vinderne blev begavet med flotte præmier sponseret af Bannerslund Outlet, siger Jill Lovén.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...