Gå til hoved-indhold
06. juni 2024 - kl. 13.06

Vil udfordre deltagernes opfattelse af, hvordan portvin skal nydes

  • 1 af 3
  • 2 af 3
  • 3 af 3
Af: Michael Frederiksen

Fredag 14. juni kl. 18.00 arrangerer Restaurant Møllehuset i samarbejde med naturvejleder Bo Storm "Portvin, vildt og natur". Det foregår i Skovhuset i Bangsbo Dyrehave.

- Skovhuset i Bangsbo Dyrehave danner ramme om en anderledes aften med portvinssmagning, mad fra forskellige vildtarter og fortællinger om natur. Det er en inspirationsaften til en anden måde at smage portvin og vildt på. I Danmark drikkes portvin ofte kun til desserter, og de færreste har prøvet at smage portvin til blandt andet vildt eller som velkomstdrink, fortæller Alfred Pichler fra Restaurant Møllehuset.

Vinspecialisten i Sæby er samarbejdspartner på portvinen, mens Restaurant Møllehuset selvfølgelig står for maden.

- Maden er naturligvis lavet af gode, lokale sommerråvarer - især fra Bangsbo. Bo Storm står for værtskab og gode naturhistorier. Portvinen skal ret utraditionelt nydes til maden, som har temaet sommermad, og vi glæder os til at udfordre deltagernes opfattelse af, hvordan portvin skal nydes, siger Alfred Pichler.

Bo Storm glæder sig til at fortælle om naturen i Portugal, og de mange ligheder vi har mellem natur i Danmark og Portugal.

- For os er det altid herligt at få lov at være med til at lave arrangementer i Bangsbo. Bo Storm er god til at stille os en udfordring, og sammen får vi skabt nogle spændende arrangementer for vores gæster, der byder på oplevelser ud over det sædvanlige. Og så får vi samtidig lov at komme lidt ud af huset og ud i den friske luft, tilføjer Alfred Pichler med et smil.

Se mere og køb billet her.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...