Gå til hoved-indhold
04. juli 2023 - kl. 12.07

Tidligere Vild med Dans-deltagere etablerer danseskole i Skagen hele juli

  • 1 af 1
    Soffie og Jesper Dalsgaard, der i hele juli har danseskole i Skagen. Foto: Birger Storm
Af: Marcus Linkhorst

Soffie og Jesper Dalsgaard, der dagligt danner par, men også har optrådt i Vild Med Dans, starter nu en danseskole i Skagen i hele juli.

I 2007 deltog både Soffie og Jesper Dalsgaard i Vild Med Dans, da de dansede med hver deres partner. 

Nu skal de give deres erfaring på dansegulvet videre til børn og voksne - både par og singler - når de hver tirsdag og torsdag i juli underviser på Color Hotel i Skagen. 

Parret driver til daglig danseskolen Soffie Dance Studio på Østerbro i København, men som noget nyt rykker de altså nu til Skagen for at undervise de mange feriegæster, der gæster toppen af Danmark. 

Jesper Dalsgaard plejer ellers at bruge ferien på at være dansedommer i Las Vegas, men i år følger han med sin kone, Soffie Dalsgaard, når turen går nordpå. 

Ønsker du at læse mere omkring danseskolen, eller vil du bare gerne booke en tid med det samme, kan det gøres på Soffie Dalsgaards hjemmeside.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...