Gå til hoved-indhold
112
16. oktober 2023 - kl. 09.10

- Skræmmende adfærd, siger politiet om umotiveret vold i gågaden i Sæby

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

En 51-årig mand fra Sæby blev lørdag ved 18-tiden slået med et knytnæveslag i ansigtet i gågaden i Sæby. Politiet har sigtet en 17-årig mand fra Vejle i sagen. Han nægter sig skyldig.

- Det er skræmmende adfærd. Der er tale om umotiveret vold, hvor en ung mand uden videre stiger ud af sin bil og tildeler en voksen mand et knytnæveslag i hovedet, siger politikommissær Michael Karstenskov, leder af Sagscenter Frederikshavn.

Den 51-årige mand gik i Vestergade i Sæby. Da han observerede en bil komme kørende i gågaden, påpegede han, at det er forbudt at køre bil i gågaden.

Det fik to personer til at stige ud af vognen. Den ene tildelte herefter den 51-årige et knytnæveslag i ansigtet.

Politiet efterforskede sagen og fandt ved hjælp af overvågningskameraer frem til den bil, som kørte i gågaden. 

Politiet mener, at gerningsmanden er en 17-årig dreng fra Vejle, som var i sommerhus i Sæby med nogle venner. Han nægter sig dog skyldig.

Ud over vold er vejlenseren sigtet for at køre uden kørekort, mens han i første omgang er sluppet for videre tiltale, når det gælder ulovlig kørsel i gågaden.

I forindelse med anholdelsen har Nordjyllands Politi kontaktet de sociale myndigheder i Vejle, da den sigtede er under 18 år.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...