Gå til hoved-indhold
112
11. december 2024 - kl. 20.12

Det var "kun" en beredskabsøvelse på Vendsysselvej

  • 1 af 5
    Foto: Henning Larsen
  • 2 af 5
    Foto: Henning Larsen
  • 3 af 5
    Foto: Henning Larsen
  • 4 af 5
    Foto: Henning Larsen
  • 5 af 5
    Foto: Henning Larsen
Af: Michael Frederiksen

Det var en større beredskabsøvelse på Frederikhavn Kraftvarmeværk, som onsdag aften spærrede Vendsysselvej ved Niels Juels Vej og Hobrogade.

Flere borgere har henvendt sig til Kanal Fredeikshavn, fordi de frygtede, at der var sket en større ulykke, men som omtalt i fredags var der tale om en beredskabsøvelse.

Der var masser blink og noget røg, så der var meget at kigge på for dem, der var i nærheden.

Øvelsen - med navnet "Tordenskjold" - havde udgangspunkt i en eksplosionsulykke i forbindelse med service på et kompressoranlæg.

Formålet med øvelsen var primært at styrke det operative samarbejde mellem de deltagende sektorer i håndteringen af en større hændelse. Øvelsesplanlægningsgruppen havde ønsket et scenarie, der indebar en større ulykke eller udslip på en risikovirksomhed med en objektplan.

I øvelsen deltog en række aktører, herunder Region Nordjylland, Nordjyllands Beredskab, Beredskabsstyrelsen og Nordjyllands Politi samt Hjemmeværnet.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...