Gå til hoved-indhold
11. december 2024 - kl. 00.12

Julegave i Fitness4Women: 15 trampoliner fra Jumping Fitness

  • 1 af 2
  • 2 af 2
Af: Michael Frederiksen

Medlemmerne hos Fitness4Women i Frederikshavn har fået en tidlig julegave. Foreningen har investeret i 15 trampoliner fra Jumping Fitness, og glæden var da også ekstra stor, da det samtidig lykkedes at få fat i instruktør Joan Heisel Olsen.

Hun er allerede startet op med hold i centeret. Her i december bliver det pop-up hold med Jumping Fitness, men efter nytår vil trampolinhold være en fast del af centerets holdplan.

I det nye år forventer foreningen at uddanne flere instruktører i Jumping Fitness. Det er nemlig planen, at der også skal tilbydes hold i weekenden og efter kl. 18.00 på hverdage. Dette har længe været et ønske fra nogle af foreningens medlemmer, som har sent fri fra arbejde.

Jumping Fitness er i Danmark blevet en stor succes, og Fitness4Women glæder sig til at komme i gang med at få pulsen op og samtidig have det sjovt.

Hvad får du ud af at træne Jumping Fitness?

Jumping Fitness giver en effektiv og sjov træning, der forbrænder kalorier og styrker din krop. Du træner både kondition, balance og muskelstyrke, samtidig med at du skåner dine led, da trampolinerne absorberer stød. Det er perfekt for både nybegyndere og øvede, og du får en fantastisk mulighed for at forbedre både din udholdenhed, og samtidig er det en sjov måde at få rørt kroppen på.

- Er du klar til at hoppe med på bølgen af god energi og træning? Så kom og vær en del af et fantastisk fællesskab i Fitness4Women, lyder opfordringen fra fitnesscenteret i Søndergade, som kun er for kvinder.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...