Gå til hoved-indhold
11. december 2024 - kl. 09.12

Verdensmålsudvalget underskriver tre klimaløfter

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Verdensmålsudvalget i Frederikshavn Kommune godkendte mandag at underskrive tre klimaløfter på vegne af kommunen.

Klimaløfterne kommer som en anbefaling fra Klimaalliancen, der består af KL, regionerne og Realdania.

- Vi underskriver de tre klimaløfter for at opfylde kriterierne for en opdatering af kommunens klimaplan. Vi ville bidrage til en mere bæredygtig verden, da vi i 2021 udarbejdede vores klimaplan som en af de første kommuner, og vi vil fortsætte med at bidrage nu, hvor vi reviderer planen med de tre klimaløfter, siger borgmester Karsten Thomsen.

Klimaløfterne er en del af den revision, som kommunens DK2020 Klimaplan skal gennemgå to gange frem mod 2030.

De tre klimaløfter handler om:

  • større inddragelse af borgere, foreninger og virksomheder
  • mere klimavenligt landbrug og bedre arealanvendelse
  • mere bæredygtig mobilitet

Klimaalliancen har anbefalet, at kommunerne udarbejder nogle klimaløfter, og ud fra en skabelon har Frederikshavn Kommune udarbejdet og tilpasset de tre klimaløfter lokalt. Klimaløfterne understøtter også nogle sektorspecifikke klimastrategier, som skal tilføjes i opdateringen af kommunens klimaplan.

Klimaløfterne findes i sin fulde længde i referatet fra Verdensmålsudvalgets møde fra 9. december 2024.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...