Gå til hoved-indhold
112
16. oktober 2023 - kl. 09.10

Sigtet for at indsmugle euforiserende stoffer på Kragskovhede Fængsel

  • 1 af 1
    Fire unge aarhusianere blev hurtigt anholdt, efter at de i nat smed euforiserende stoffer ind over hegnet på Kragskovhede Fængsel. Foto: Kriminalforsorgen
Af: Michael Frederiksen

Natten til mandag forsøgte fire yngre mænd fra Aarhus at indsmugle euforiserende stopper på Kragskovhede Fængsel ved Jerup.

En god times tid efter midnat blev der smidt euforiserende stoffer ind over et hegn på Kragskovhede Fængsel.

I "pakken" lå der 2,27 gram hash, 100 piller/kapsler samt tre puff bars.

Personalet reagerede hurtigt, og politiet kunne derfor skride til anholdelse af fire mænd. De blev stoppet i en bil tæt på fængslet.

Der er tale om fire mænd i alderen 17-20 år, og de kommer alle fra Aarhus-området.

Vi fortsætter til Skagen, hvor der har været indbrud i et hus på Oddevej. Et vindue er brudt op, og huset er gennemrodet.

Politiet oplyser, at der er stjålet to 7'er-stole med læderbetræk og et tv.

Gerningstidspunktet er perioden fra torsdag 12. oktober kl. 12.00 til søndag 15. oktober kl. 12.00.

Weekenden bød også på et par spritbilister. De blev begge stoppet på Hjørringvej i Frederikshavn med 50 minutters mellemrum.

Lørdag kl. 01.37 blev en 19-årig mand fra Sæby anholdt og sigtet for spritkørsel.

50 minutter senere - kl. 02.27 - var det en 26-årig mand fra Frederikshavn, som røg i fælden. Han er både sigtet for sprit- og narkokørsel. Politiets narkotest viste nemlig, at manden var påvirket af kokain.

Lørdag kl. 23.35 stoppede politiet en 20-årig mand fra Frederikshavn på Rimmens Allé. Han er nu sigtet for at være i besiddelse af en joint.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...