Gå til hoved-indhold
06. november 2024 - kl. 10.11

HotSpots spøgelseshus var en kæmpe succes

  • 2 af 2
Af: Michael Frederiksen

Onsdag 30. oktober åbnede HotSpot Fritid- og Ungdomsklub dørene til det traditionsrige spøgelseshus ”Uhyggelig kælder”. Det blev en stor succes. Over 220 børn og unge besøgte klubben denne dag.

- Vi blev nærmest væltet omkuld af børn fra hele byen. Det var en fantastisk dag og aften med grin og selvfølgelig skrig fra kælderen, udtaler klubleder Renate Weilov med et stort smil på læben.

Det er en tradition, som kræver meget af alle ansatte - ikke kun dem, som agerer skuespillere i kælderen, men ikke mindst for resten af personalet, som skal holde styr på klubben, der er fyldt til bristepunktet af spændte børn.

- Det er virkelig det hele værd, og vi vil selvfølgelig holde traditionen vedlige og gentage succesen. Der er også en mulighed for, at vi kan bruge nogle af de ældste medlemmer i aftenklubben til at deltage som skuespillere og være med til at gøre noget godt for andre børn og unge. Det er der masser af læring i.  Vi vil gerne sige tak til alle børn, som deltog, og vi glæder os til at tage imod jer igen næste gang, siger Renate Weilov.

Hun håber, at der er endnu flere børn, som har fået lyst til at blive medlem og deltage i klublivet i HotSpot på Rømevej i Frederikshavn.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...