Gå til hoved-indhold
27. oktober 2024 - kl. 19.10

Fodbold-jubel i Skagen og Hørby/Dybvad: Rykker op serie 3

  • 1 af 1
    FfI vendte 0-2 til 3-2 i hjemmekampen mod Thisted FC.
Af: Michael Frederiksen

IF Skjold Sæby er klar til endnu en sæson i Jyllandsserien 2. SEIF's oprykkere overlever i serie 1, hvor de i foråret kan se frem til et par lokalbrag mod FfI's nedrykkere. Østervrå IF skal spille om oprykning til serie 2, som FfI's andethold allerede har sikret sig oprykning til. Bangsbo Freja rykker ned i serie 4. Skagen IK og Hørby/Dybvad rykker op i serie 3, og det samme kan Voerså IF gøre, hvis de vinder to oprykningskampe.

Efterårsssæsonen i fodbold er næsten slut for de lokale hold. Eneste hængeparti er den kommende uges op- og nedrykningskampe.

Jyllandsserie 2, pulje 3:
Begge lokale mandskaber sluttede året med sejre. IF Skjold Sæby sikrede sig overlevelse, da Kristrup fredag aften tabte til Aalborg KFUM. Søndagens udekamp mod Hornbæk havde kun kosmetisk betydning for begge hold. Skjold vandt 2-0 på mål i andet halvleg af Mikkel Dorff og Nikolaj Eckhardt.

FfI fulgte sidste weekends sejr i Sæby op med en 3-2-sejr i bundopgøret mod Thisted FC, der ellers førte 2-0 på DRINX Arena. Thawng Hlawn Ceu, Patrick Høeg Lundberg og Mohammed Mahmoud Dowah - Efterårets Spiller i FfI - sørgede for, at alle tre point endte i Frederikshavn. FfI må dog erkende, at turen går retur til serie 1.

Serie 1, pulje 6:
SEIF vandt i eftermiddag med 4-1 over Hirtshals, som allerede var rykket ned i serie 2. De tre point sikrede SEIF's oprykkere endnu en sæson i serie 1, hvor klubben allerede glæder sig til forårets lokalopgør mod FfI's førstehold. Målscorere for SEIF: Kasper Grøntved (2), Alex Andersen og Søren Mølbjerg Toft.

Serie 3, pulje 24:
FfI's andethold sikrede sig oprykning for en uge siden. I weekenden skulle det afgøres, hvem der slutter på andenpladsen og derfor skal spille oprykningskampe. Bindslev/Tversted IF trak det længste strå uden at klæde om, idet Bangsbo Frejas bundhold ikke kunne stille hold.

IF Skjold Sæbys andethold kunne med en sejr ude over Skibsby-Højene IF have sikret sig andenpladsen, men kampen endte 1-1. SHI brændte endda straffespark i anden halvleg.

Serie 3, pulje 25:
Østervrå IF tabte skuffende 1-3 ude til bundholdet Fjerritslev IF. Det ændrer dig ikke ved, at ØVI slutter på andenpladsen og skal spille om oprykning. Først opgave er tirsdag aften hjemme mod Bindslev/Tversted IF. Vinderen skal på lørdag møde Dronninglund IF, hvor der står en plads i serie 2 på højkant.

Serie 4, pulje 48:
Skagen IK kom fra baghjul og rykker op i serie 3. Skagboerne vandt selv uden kamp over Horne KFUM. Sindal IF ville med en sejr hjemme over Tårs/Ugilt IF skubbe Skagen væk fra førstepladsen, men Tårs/Ugilt IF vandt hele 4-0. Dermed dumpede Sindal IF ned på tredjepladsen, mens Tårs/Ugilt IF bliver nr. to og skal skal spille om oprykning.

Serie 4, pulje 50:
Dybvad/Hørby rykkede op fredag aften med 4-3-sejr ude over Asaa/Hjallerup. Mikkel Dohn blev matchvinder i det 83. minut. 

Det resultat betød, at Voerså IF var sikker på andenpladsen uanset resultatet mod IF Skjold Sæby. Her vandt Voerså IF 4-1. Voerså IF møder tirsdag aften Vestbjerg IF ude. Vinderen skal lørdag møde Trekroner IF 98 ude i en altafgørende kamp om en plads i serie 3.

Østervrå IF rykker ned i serie 5 efter kun et halvt år i serie 4. 

Serie 5:
FC Vakok sikrede sig oprykning med en scoring i det 90. minut i udekampen mod IF Skjold Sæby. Job Biak Uk Sang blev matchvinder i 2-1-serjren. Syvsten IF og Jerup/Aalbæk har en chance for at rykke op via deres andenpladser. De 20 bedste 2'ere i 76 puljer rykker også op.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...