Gå til hoved-indhold
19. juni 2019 - kl. 13.06

DEKRA Bilsyn etablerer sig i Frederikshavn

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Overtagelsen gennemføres på mandag 24. juni, hvor DEKRA Bilsyn byder på en forfriskning på Toftegårdsvej.
Af: Kanal Frederikshavn

DEKRA Bilsyn overtager AC Bilsyn og udbygger hermed etableringen i Nordjylland. DEKRA Bilsyn driver i forvejen 10 synshaller i Jylland, på Fyn og på Sjælland.

- DEKRAs overordnede vision er at gøre verden til et sikrere sted, og globalt er bilsyn DEKRAs kerneprodukt. I Danmark vil vi ved organisk vækst og opkøb opbygge en landsdækkende kæde af bilsynshaller, hvor hallerne er lokalt forankret og lokalt drevet. Vi vil være den foretrukne lokale synshal, siger finansdirektør i DEKRA Danmark, Bo Bay Hougaard.
 
DEKRA Bilsyn driver i forvejen synshaller i Silkeborg, Bjerringbro, Tilst, Brædstrup, Ry, Give og Skalborg i Jylland, Aarup og Tommerup på Fyn samt Rønnede på Sjælland.

Allan Spring og Claus Jacobsen fra AC Bilsyn glæder sig over at blive en del af DEKRA-familien.

- Vi er nået langt med vores synshal, og nu er det tid til at fremtidssikre denne. Vi glæder os til at blive del af en større familie i DEKRA, så vi sammen kan fortsætte den positive udvikling, siger de.
 
Ifølge direktør i DEKRA Bilsyn, Githa Nørbæk, er overtagelsen af AC Bilsyn et naturligt led t den videre ekspansion i Nordjylland.

- Allan Spring og Claus Jacobsens forretning passer perfekt ind i vores værdisæt og DNA. DEKRA Bilsyn er en kvalitetsbevidst og kundefokuseret virksomhed med et højt serviceniveau, som lægger vægt på at have gode lokale folk i synshallerne, siger hun.

Allan Spring og Claus Jacobsen fortsætter med at være ansvarlig for at drive synshallen på Toftegårdsvej 20 i Frederikshavn. Også bilsynsassistent Michael Jacobsen vil ligeledes fortsat tage imod kunderne i synshallen. Alt vil være, som det plejer med positiv kundeservice og trafiksikkerheden i fokus. Priserne er ligeledes uændrede.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...