Gå til hoved-indhold
112
24. juni 2024 - kl. 08.06

15-årig dreng er stabil og uden for livsfare efter mountainbikeulykke

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

En 15-årig dreng fra Frederikshavn på mountainbike kom i aftes kort efter kl. 20.00 alvorligt til skade, da han blev påkørt af en personbil ved Frederikshavn.

Drengen kom alvorligt til skade, men status mandag formiddag er, at han er stabil og uden for livsfare. Det oplyser politikommissær Marianne Hejlesen, leder af Sagscenter Frederikshavn, til Kanal Frederikshavn.

Den 15-årige er indlagt på sygehuset i Aalborg.

Ulykken skete i krydset Vrangbækvej/Ravntoftevej. Marianne Hejlesen afventer bilinspektørens undersøgelser, inden hun udtaler sig mere detaljeret om, hvad der skete.

Det var en 18-årig dreng fra Frederikshavn, som kørte bilen, der ramte drengen på mountainbike.

Det er anden gang på kort tid, at der sker en cykelulykke på Vrangbækvej. I maj kom flere cykelryttere til skade i motionscykelløbet Rødspætteløbet.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...