Tirsdag: U21-landskampe i håndbold i Arena Nord
I morgen, tirsdag 13. juni, spilles der to U21-landskampe i håndbold i Frederikshavn. Der er gratis adgang, så kom op og se morgendagens stjerner, lyder opfordringen fra Arena Nord.
Portugal møder Sverige kl. 17.00, og to timer senere gælder det opgøret mellem Danmark og Norge.
Danmarks hold tæller tre spillere fra Aalborg Håndbold, der alle har fået deres håndboldopdragelse i Vendsyssel: Victor Kløve (Brønderslev), Christian Thermansen (Sæby) og Marinus Munk (Hjallerup).
Også GOG's nybagte danske mestre er godt repræsenteret på landsholdet med hele fire spillere, ligesom Mors-Thy Håndbold har to spillere med.
Efter 4-nationers turneringen i Vendsyssel tager holdene til VM, som afvikles i et samarbejde mellem Tyskland og Grækenland.
Kampene i Frederikshavn spilles i Idrætshallen, da Arena Nord er optaget af opbygning til Dirty Dancing.
Holdene kan også opleves i Sæby Spektrum torsdag 15. juni med følgende program:
Kl. 10.30: Sverige – Norge
Kl. 13.00: Danmark – Portugal
Der er gratis entre begge steder.
Danmarks trup:
Christian Termansen, Aalborg Håndbold
Christoffer Dreyer, GOG Håndbold
Frederik S. Arnoldsen, Skanderborg Århus Håndbold
Hjalte Lykke, GOG Håndbold
Joachim Lyng Als, GOG Håndbold
Julius Mørch-Rasmussen, Nordsjælland Håndbold
Lucas Garsdal, HØJ
Mads Svane Knudsen, Mors-Thy Håndbold
Magnus Norlyk, Mors-Thy Håndbold
Marinus Munk, Aalborg Håndbold
Matthias Rex Dorgelo, GOG Håndbold
Mikkel Løvkvist, Bjerringbro-Silkeborg Håndbold
Patrick Boldsen, Bjerringbro-Silkeborg Håndbold
Thomas S. Arnoldsen, Skanderborg Århus Håndbold
Victor Kløve, Aalborg Håndbold
Viktor Nevers, KIF Kolding