Gå til hoved-indhold
07. november 2024 - kl. 12.11

Restaurant NerD klar med lækker julemenu og hyggelig Bourgogneaften

  • 1 af 6
  • 2 af 6
  • 3 af 6
  • 4 af 6
  • 5 af 6
  • 6 af 6
Af: Peter Marquard

Skal du og din familie/venner eller dit firma have julefrokost i hyggelige og intime omgivelser, har Restaurant NerD på Frederikshavn Marina netop lanceret en lækker menu, som kan nydes i de idylliske omgivelser. Samtidig holder NerD fredag 15. november Bourgogneaften med special menu og 10 forskellige vine.

- Vores elegante vinstue er den perfekte ramme for et mindre selskab, og vi er stolte over vores lækre julemenu, som serveres fra nu, fortæller General Manager Kasper Larsen fra Restaurant NerD.

Menuen består af:

Laks fra SkagenSalmon (fri for antibiotika, parasitter og væksthormoner)
Agurk, peberrod og rug

Blåmuslingesuppe
Røgede muslinger, dild, ørredrogn og rodfrugter

Pandestegt torsk
Trøffelmos, spidskål med bacon og syltede sennepsfrø

Bryst af Dansk Gråand
Dehydreret rødbede, pastinak, granatæble og andesauce med rødbede

Chokolade og Amerena flødeis
Kirsebær og hasselnødder.

- Retterne tilbydes også på vores a la carte-menukort og som tre eller fem serveringer. Skal du rigtig forkæles, er der Store NerD med en 10-retters menu, hvor køkkenchefens fire snacks samt kaffe og petit four er inkluderet. Vi har også et pænt udvalg i frokostretter, og vi holder åbent fra kl. 12.00 onsdag, torsdag, fredag, lørdag og søndag, siger Kasper Larsen.

Han fremhæver desuden Restaurant NerD's Bourgogneaften fredag 15. november.

- Gæsterne bliver præsenteret for 10 lækre vine fra fire forskellige producenter, der repræsenterer forskellige terroirs og stilarter. Dertil serveres en fem-retters lækker menu. I aftenens anledning har vi besøg af sommelier David Andreasen fra Vinslottet, som guider os gennem de 10 forskellige Bourgogne-vine. Vinene er håndplukket, og menuen er nøje sammensat, så man får den perfekte helhedsoplevelse, lover Kasper Larsen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...